Instruktøren bag ‘En helt almindelig familie’ kaster sig over notorisk kvindeanstalt

Instruktøren bag ‘En helt almindelig familie’ kaster sig over notorisk kvindeanstalt
Instruktør Malou Reymann på optagelserne til 'Ustyrlig'. (Foto: Emilie Koppel)

Hvordan bliver man en »velopdragen« ung kvinde?

Tilbage i 1930’ernes Danmark var svaret for såkaldt uregerlige kvinder at sende dem på det notoriske kvindehjem på Sprogø. Et hjem, der prædikede moral og dyder med særdeles grænseoverskridende metoder – som tvangssterilisation.

Historierne fra Sprogø har længe udgjort et mørkt kapitel i Danmarkshistorien, og nu kaster instruktøren bag ‘En helt almindelig familie’, Malou Reymann, sig over en filmatisering af kvindernes oplevelser.

‘Ustyrlig’ får biografpremiere i 30. marts 2023, og har ‘The Rain’s Jessica Dinnage og ‘Kollision’s Emilie Koppel i rollerne som to indlagte, Sørine og Maren, der over en årrække på hjemmet finder styrke i hinanden.

Lene Maria Christensen spiller forstanderinden af kvindehjemmet, der danner makkerpar med overlæge Wildenskov, spillet af Anders Heinrichsen. Danica Curcic indtager rollen som landsbestyrer Frk. Ahlefeldt-Laurvig.

»Jeg er så glad og stolt over at fortælle denne historie om kvindehjemmet på Sprogø. Filmen er en hyldest til de kvinder, som blev anbragt på ø-anstalten«, fortæller Reymann i en pressemeddelelse.

Reymann har skrevet manuskriptet til ‘Ustyrlig’ sammen med Sara Isabella Jønsson.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af