James Bond som non-binær? Producer er åben for ideen

James Bond som non-binær? Producer er åben for ideen
Daniel Craig som James Bond. (Foto: PR)

Advarsel: Artiklen indeholder spoiler for ‘No Time to Die’.

Til næste år går jagten på en ny James Bond ind i det britiske.

For som rulleteksterne proklamerede efter ‘No Time to Die’s chokslutning, hvori den kære Daniel Craig måtte lade livet, så vender James naturligvis tilbage i nye klæder.

Akkurat som det har været tilfældet hele vejen igennem Bond-franchisens levetid, hvor én Bond ikke er relateret til den næste.

Spørgsmålet om, hvem der skal stille op i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, er endnu åbent (vi hepper ihærdigt på Dan Stevens), men sikkert og vist er det, at Bond-producer Barbara Broccoli og hendes kolleger er på udkig efter en mandlig skuespiller.

Det har Broccoli tidligere slået fast i kølvandet på debatter om, hvorvidt James Bond kunne blive til Jane Bond i fremtiden.

Til gengæld er det endnu ikke besluttet, om agenten skal identificere sig som mand eller non-binær. Det skriver Deadline.

I et nyligt interview med Broccoli i podcasten ‘Girls on Film’ spørger værten Anna Smith ind til, hvorvidt det er en mulighed at lade Bond bruge pronominerne de/dem. Til hvilket produceren svarer:

»Hvem ved, jeg tror det er åbent, du ved? Vi skal bare finde den rette skuespiller«.

Ergo: Bond bliver helt sikkert ikke en kvinde. Men non-binær er ikke udelukket.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af