Roskilde Festival: Mitski har uovertrufne sange, så hvorfor det kuriøse sceneshow?

Da Mitski trådte ind på scenen foran et forventningsfuldt publikum, var det som om, hun var blevet castet til en avanceret ballet.

Gennem hele koncerten skyggeboksede hun, lavede avancerede karatespark, spilede øjnene op og hoppede rundt, som om der krøb hvepse rundt inden under hendes kjole. Jeg synes desværre ikke, dette kuriøse sceneshow gjorde Mitskis sange nogen tjenester.

Meget var ellers helt på plads. Tudefærdige nyklassikere som ’Nobody’ og ’I Bet On Losing Dogs’ sad også i skabet på Arena.

31-årige Mitski er allerede på sit sjette album, og det var godt at blive mindet om, at også den otte år gamle plade ’Bury Me at Makeout Creek’ indeholder flere stærke skæringer, der kan stå side om side med det nyere materiale.

Alligevel kunne vi som publikum ikke rigtig finde ind til Mitski bag fagter og krumspring. Hun har været tæt på at afbryde sin karriere blandt andet grundet kvaler med berømmelse og succes.

Måske var det denne ambivalens, man fornemmede som en kile mellem kunstner og fans denne fredag på Arena.

Den definitive udvandring fra indie-ghettoen ligner en reel mulighed for Mitski. Hendes seneste album ’Laurel Hell’ slår dansevenlige toner an. Som om Mitski har besluttet sig for at sigte efter ABBA og Robyn som rejseførere på sin vej mod tinderne.

Sange som ’The Only Heartbreaker’ og ’Should’ve Been Me’ fra netop det album beviste da også, at den talentfulde sangskriver bliver ved med at skabe materiale, der får hjertestrengene til at kime. Men Mitski, drop nu de manierede dansetrin.