’Et sekunds lykke’: En smuk og rørende fortælling om filmmediets kraft
Den anerkendte kinesiske instruktør Zhang Yimou, der blandt andet står bag ‘Under den røde lygte’, ‘Hero’ og ‘House of Flying Daggers’, skulle egentlig have haft premiere på sin nye film ‘Et sekunds lykke’ på Berlinalen i 2019.
Men filmen blev trukket fra hovedkonkurrencen i sidste øjeblik med en forklaring om »tekniske problemer i postproduktionen« – øjensynligt et kodeord for censur fra de kinesiske myndigheder. Efter en omgang mere i klipperummet er den nu endelig kommet til Danmark.
Filmens historie er ironisk, fordi ‘Et sekunds lykke’ netop handler om den rolle, styrets propagandafilm spillede under Kulturrevolutionen. Men også om, hvor stærkt og modstandsdygtigt et medie film er, og hvordan filmens magi transcenderer politiske dagsordener og bringer glæde og samling hos publikum.
I den forstand er filmens politiske kritik – i hvert fald i den censurgodkendte version – ikke særligt udtalt, og fortællingen er i højere grad en nostalgisk hyldest til filmmediet i bred forstand.
Første halvdel udspiller sig omkring en direkte kamp om film: En unavngiven forhutlet mand (Zhang Yi) er flygtet fra en arbejdslejr for at se en ugerevy, som hans datter efter sigende skulle optræde i. Han har ikke set sin datter i flere år og vil gøre hvad som helst for at få et glimt af hende. Og det for han lov til, for på vej til biografen opdager han, at en pige stjæler en af de filmruller, der bliver fragtet derhen på en knallert gennem ørkenen.
I en næsten stum, humoristisk ’Tom & Jerry’-agtig sekvens jagter han og pigen Liu (Liu Haocun) hinanden og stjæler filmrullen frem og tilbage.
De ender ved biografen, hvor det lykkes flygtningen at aflevere rullen til filmoperatøren Mr. Movie (Fan Wei). Uheldigvis er de andre filmruller blevet beskadiget på turen, hvor de er blevet slæbt henad jorden. Mr. Movie sætter en storstilet rensningsaktion i gang med hjælp fra hele byen, der er samlet for at se propagandafilmen ‘Heroic Sons and Daughters’.
Mens vores hovedperson hjælper til for at få lov at se ugerevyen, kommer han tættere på Liu, der viser sig at have sine egne familiemæssige grunde til at have brug for den fysiske filmrulle. Men ståhejet mellem dem vækker samtidig mistanke hos den partiloyale Mr. Movie, der truer med at alarmere sikkerhedsstyrkerne.
Det er rørende at følge farens indædte kamp for at se sin datter bare i det ene sekund, titlen refererer til, sideløbende med at han udvikler et far-datter-forhold til den forældreløse Lui, der kæmper sin egen kamp for at passe på sin lillebror.
Hver sin kamp, hvor film spiller en hovedrolle: For Luis vedkommende rent fysisk og praktisk, for flygtningen følelsesmæssigt. Endelig følger vi den stolte filmelsker Mr. Movies kamp for at udføre sit formål med at vise filmen til folket, der tjener en propagandafunktion, men først og fremmest et medmenneskeligt, socialt formål.
‘Et sekunds lykke’ er fuld af kærlighed til både filmens kraft og det fysiske filmmedie med skønne billeder af de dedikerede borgere, der med stor omhu renser, tørrer og opruller den analoge film. Filmen er i det hele taget en visuel fornøjelse og byder på storladne, ekspressive billeder af karakterernes ensomme færden i den golde ørken.
Det er sørgeligt, at den fri filmkunst er under pres i Kina og andre stramt styrede nationer. Men glædeligt, at det alligevel er lykkedes Zhang Yimou at bekræfte og illustrerer filmkunstens styrke på så smuk vis.
Kort sagt:
Kinesiske Zhang Yimou har på trods af styrets filmcensur skabt en smuk og rørende film om faderkærlighed og filmmediets blivende magi.