’Overgrown’
4 stjerner
Hvad gør man, når kærlighed og smerte gror fra det samme sted?
Det er omdrejningspunktet i Anna Elisabet Christensens animationsfilm ’Overgrown’, der på godt to minutter med sansende og fantasifulde billeder giver en ekstrem fornemmelse af klaustrofobi og stille sindsro nær slutningen.
Da en gartner – som hverken er et menneske eller dyr – opdager, at hans elskede have, der engang var et sted fuld af kærlighed og dedikation, er blevet inficeret af fantasiinsekter, som trænger ind i planterne og får dem til at sno sig og vokse, som var de ballondyr, står han over for et valg: Skal han kæmpe for at redde det, der skader ham, eller skal han give slip på det?
På den måde skildrer ’Overgrown’ følelsen af at være fanget i noget, der både rummer rendyrket kærlighed og destruktiv smerte – og det gør den vel og mærket uden et eneste ord, men i stedet gennem et flot lyddesign og en behagelig farveprægtig animationsstil.
Trods det simple animationsdesign er ’Overgrown’ enormt taktil. Planternes torne og svulmende snoede overflader kan nærmest mærkes. Helt ubehageligt i kroppen føles det, når de fantasirige insekter trænger ind i overfladerne.
’Mano’
5 stjerner
I køkkenet flyder det med affald. En overfyldt skraldepose venter på at blive slæbt ned, pizzaæsker og opvasken fra dagen før mætter pladsen på køkkenbordet, alt imens køleskabet er gabende tomt.
Men som et lille stykke guld i en stor bunke lort står et par hvidskinnende store sneakers i gangen – hvilket også er det første, som én af hovedpersonerne i kortfilmen ’MANO’, Izzo, opdager. Men hvis sko er det?
’MANO’, som er instrueret af Toke Madsen, handler om en hverdagsagtig sommermorgen, hvor to brødre skal gøre sig klar til at komme ud ad døren. Men på grund af deres mor, som forsømmer de to drenge, føler den ældste bror, at han skal beskytte sin lillebror mod de bekymringer, der opstår i en dysfunktionel familie. Et rent stykke animeret slice of life.
Hele filmen bliver vist i et format, der bedst kan beskrives som et gammelt billedrørs-tv: runde kanter med forvrængning og lysforurening i siderne af billedet.
Det visuelle er enormt betagende og spækket med detaljer, der åbner døren op for en socialrealistisk virkelighed i et ghettolignende miljø. Særligt det sidste skud, hvor de to brødre sidder i stilhed og venter på bussen, hvor ghettobygningen tårner sig op over dem i baggrunden, er exceptionelt på en rå og brutalistisk facon. Som var det et maleri!
’Mano’ er rørende på en besynderligt opløftende og barsk måde.
’Katabasis’
4 stjerner
På oldgræsk er ordet katabasis ofte forbundet med et mytologisk og hæderfuldt epos, hvor hovedpersonen drager til den græske underverden, bedre kendt som Hades. Hvilket også er udgangspunktet for kortfilmen ’Katabasis’, og så alligevel ikke.
For her er det ikke en klassisk helt, man følger, men i stedet en tiårig dreng, Dylan, der er taget til underverdenen i et forsøg på at hente sin bedstemor, der for nyligt døde.
I underverdenen møder han døden i form af et sort monster med et hvidt uglelignende hoved, menneskebryster og vinger, alt sammen konstrueret i en form for stilistisk miks af Guillermo del Toro og Studio Ghibli. Væsenet er et af højdepunkterne i en virkelig flot og stilsikker animationsfilm, hvor drømmeseancer står i kontrast til dødsriget.
Hvor de klassiske oldgræske fortællinger og myter ofte var makabre og proppet med tvivlsomme seksuelle storylines (kigger på dig, Ødipus), er ’Katabasis’ en sød, skøn og opmuntrende historie om sorg og katarsis, der alligevel holder fast i den oldgræske rammefortælling.
’Beanboy’
5 stjerner
Fra første sekund gibber det i smilemusklen, når pilotafsnittet af ’BEANBOY’ ruller over skærmen – for hvor er den serie bare nuttet.
I serien, som altså indtil videre kun består af første afsnit, følger man en kanin, der sammen med sine to gode kammerater – en solbrillebeklædt kat og en frø med en slikkepind – skal ned til søen og bade. Men Rabbit, som hovedpersonen hedder, er nervøs og tænker dårligt om sig selv og tør derfor ikke selv hoppe i vandet af frygt for at forkludre det hele.
Heldigvis dukker Beanboy op i serien, hvis animationsstil give associationer til hit-animationsserien ’Adventure Time’. Den supernuttede figur er en lille bønne med cowboyhat og et livssyn, man kun kan beundre. Beanboy som karakter tjener nemlig ét formål i serien: at være en påmindelse for børn (og voksne) om at bevare deres barnlige kvaliteter ved at leve i nuet og vigtigst af alt at have det skide sjovt med sine kammesjukker – for livet leves kun en gang.
Til trods for store temaer som livets meningsløshed, som særligt Rabbit føler sig ramt af, virker ’Beanboy’ let og tilgængelig. Og vigtigst af alt er inklusionen af Beanboys lille numse et genialt og fornøjeligt valg. Den lille bønne bør beskyttes for en værd pris!
Afgangsfilmene fra The Animation Workshop kan også ses på Vimeo og YouTube.