‘Hvorfor snakker vi ikke om mig?’ sæson 2: Giv slip – kvinder skider også!
Mette Søndergaard Nielsen og Sofie Jo Kaufmanas’ sketchshow, der hittede i 2020, er tilbage med nye afsnit, denne gang i fordoblet spilletid på 30 minutter per afsnit.
Det er stadig et klassisk sketchshow med både enkeltstående og tilbagevendende sketches, der spænder over curlingforældre, generationskløft, metoo på arbejdspladsen og mødekultur. For det meste er kernen det københavnske middelklasse-millennial-liv, stereotyper vi kender fra skabernes egen generation. Enkelte indslag stikker ud, for eksempel når vi møder en Putin-inspireret diktator på sit kontor.
Længere afsnit kalder på længere, mere plotdrevne indslag, og hovedhistorien er en opfølger på mikroinfluenceren Alberte My, som vi stiftede bekendtskab med gennem hendes Instagram-stories i første sæson. Denne gang bliver hun fulgt af et kamerahold over sommeren, hvor hun genforenes med sin fremmedgjorte kusine Iben, eller Ibber, der er på ferie i hovedstaden.
Både Iben og Alberte My er levende som henholdsvis den imagebevidste og dybt uempatiske københavner og frisøren fra Randers, som er bedøvende ligeglad med god smag.
Der er noget lidt bedaget Erasmus Montanu’sk over optegningen af den brovtne landsbytype og den indbildske storbytilflytter. Alberte My er den, der får mest med kniven, mens Ibber overordnet bevares elskeligt naiv.
Heldigvis bevæger historien sig undervejs forbi andre, mere samtidige og nuancerede betragtninger – Svend Brinkmann parodierer for eksempel sig selv, da han griber Ibbers Instagram-fail og sammen med hende skriver en bog, de kalder ’Giv slip – kvinder skider også’, hvilket er svært morsomt. Det gælder også Ibens møde med Lina Rafn, som hun engang ved et tilfælde gjorde indtryk på med sin faglighed som uddannet frisør, til stor misundelse fra Alberte My, der forsøger sig som influencer uden »rigtigt at kunne noget«.
Et andet højdepunkt i den historie er Alberte Mys agent, som er et barn. For hvem ved egentlig bedst, hvordan man hitter på SoMe? De unge, naturligvis – så unge som muligt.
Duoen Mette Søndergaard Nielsen og Sofie Jo Kaufmanas giver os et indtryk af, at de har haft det oprigtigt sjovt med at lave showet. Det er en sjælden og vigtig evne. Man har lyst til at være veninder med dem, og de lukker fint én ind i deres venskab.
Showet er beroligende i sin genkendelighed – det er middelklassesatire om middelklassen. Så klassisk dansk stil som det kan være. Det fungerer. Men det er måske også svært at være helt på røven over.
Sketchenes største svaghed er, når venskabeligheden kammer over, og joken bliver taget for langt. Det sker for eksempel hen mod slutningen af historien om Alberte My og Iben, hvor Alberte My går i hundene, og Iben selv er blevet travl influencer. Her ønsker man, de var stoppet tidligere.
Den grænse balancerer showet ofte på, hvilket nogle gange gør den ’Klovn’-agtigt pinlig på den bedste måde og andre gange for udpenslet.
Showet peaker, når duoen bevæger sig fra deres vante typer over i det absurde. Diktator-sketchen trækker overpsykologiserede kommentarspor – »Putin har nok haft en hård barndom« – med ind i en faktisk diktatorfigur.
Her får vi en mere subtil borgerskabskritik og en virkelig fed karakter. »Lappen op, hvis man kunne have lyst til at tage med mig i spabad? En, to, tre, og mig selv, sagde hunden. Så er vi faktisk fire, der gerne vil afsted. Det er en meget positiv oplevelse for mig det her«. Sagt med stor alvor. Selvfølgelig!
Jeg håber ikke at Mette Søndergaard Nielsen og Sofie Jo Kaufmanas fremover vil hvile på de trygge laurbær. Vi vil se mere af det, der bevæger sig væk fra det forventelige og over mod det groteske.
Kort sagt:
Opfølgeren til Mette Søndergaard Nielsen og Sofie Jo Kaufmanas sketchshow ’Hvorfor snakker vi ikke om mig?’ er sjov og indsigtsfuld, om end en smule for tryg i al sin genkendelighed.