10 MINUTTER MED … Kontrasten mellem den populære ’Tinka’-julekalender og ’Jomfruer i rummet’ kunne dårligt være større.
Julekalenderen sluttede i december med sin tredje familievenlige sæson om nisser, trolde og magiske verdener, mens den kommende danske film har en af de mest vanvittige præmisser på hjemlig grund længe:
Den handler nemlig om et rumvæsen, der bliver sendt til et dansk gymnasium i skikkelse af en kåd teenagedreng med den mission at forplante sig til verdensherredømmet, eller med andre ord, at knalde de første de bedste piger, han får øje på.
Fællesnævneren mellem de to er 20-årige Albert Rosin Harson, der i ’Tinka’-kalenderne er blevet kendt som hovedpersonens bedste menneskeven og til sidst også romantic interest, den søde Lasse. Og som i ’Jomfruer fra rummet’ spiller den akavede teenager Gustav, der tager den mærkværdige sexsultne Allan (aka alien i forklædning) under sine vinger.
’Jomfruer fra rummet’ er noget så sjældent som en fuldkommen gakket dansk sexfikseret ungdomsfilm, der sætter fokus på gymnasieelevers lider- og usikkerhed med en ublu hard-on.
Opkast foran spejlet
Ved en præsentation hos Det Danske Filminstitut sagde filmens instruktør, Peter Molde-Amelung, i spøg med Albert Rossin Harson ved sin side, at missionen med filmen var, at ham fra ’Tinka’ endelig skulle i kanen med nogen.
Var det også din mission, Albert?
»Hah, min mission var nok at få lov til at lave noget andet, end jeg har lavet før. For det er jo noget helt andet, end hvad jeg har prøvet på film før. At kaste op, spille fuld, spille grimt …«
»Jeg har nok tænkt, at folk skulle se mig i noget helt andet end julekalenderen. Jeg håber, at det kan gøre, at man kan se mig som skuespiller i andre konstellationer, for det vil jeg mega gerne«.
Er det noget, man selv kan opsøge – at komme med i andre typer konstellationer?
»Jeg tror mest, det handler om, hvad jeg vil ses som. For eksempel har jeg lige lavet en ungdomsserie til DR P3, ’Stadig ikke død’, hvor jeg lavede en aftale med instruktøren om, at jeg gerne ville lave en karakter, der overhovedet ikke ligner mig, og som ser helt anderledes ud. Så jeg fik lavet en meget nørdet karakter, med briller og grydehår. Også for at vise mig fra en anden side. Der var det mit eget forslag«.
Var der så en tilvænningsproces, da du først stod med de her meget anderledes tematikker på ’Jomfruer fra rummet’?
»Det var der helt sikkert. Der var også en tilvænningsproces i at skulle spille større. Det er jo comedy. Og man skal selvfølgelig spille karakteren, som karakteren er, men jeg kan huske, at jeg blev overrasket over, hvor stort instruktøren ville have, jeg skulle spille. Der var nogle gange, hvor jeg fik lyst til at sige, ’nu gør jeg det, fordi du vil have det, men det er på dit ansvar’. Men så tror og håber jeg jo på, at han ved, hvad han snakker om, og at det fungerer. Men det var i hvert fald en tilvænningsproces«.
»Ellers var det bare vildt grineren at skulle lave de der forskellige ting. Jeg måtte inden optagelserne øve mig i, hvordan man kaster op, fordi jeg har en scene, hvor jeg skal brække mig ud over hende, jeg skal spille forelsket i. Og for at det skulle se realistisk ud, at der kommer bræk, stod jeg og øvede mig med en vandflaske foran spejlet. Det er noget helt andet, end hvad jeg er vant til!«
Du er ikke alene
’Jomfruer fra rummet’ er jo meget atypisk i dansk sammenhæng. Hvad håber du, det kan gøre for din generation?
»Hvis man ser igennem alt det her med aliens og bræk, så er der nogle tematikker omkring kærlighed og venskab. Og det, filmen forhåbentligt også skal kunne, er at vise unge, at de ikke er alene, hvis de synes, det er en underlig verden at skulle ind i med kærlighed og sex og sådan nogle ting«.
Har du selv savnet noget på dansk, som turde gå så direkte til det som denne film?
»På dansk, ja. Jeg synes, man i USA har været ret modige og turdet meget. Men der har ikke været så meget af den slags på dansk«.
Hvor er du selv i dit liv nu. Satser du alt på skuespil, eller går du i skole også?
»Jeg er fuldt ud på skuespil. Man kan nok ikke kalde det fuldtidsskuespiller, for det er jo freelance, men det er det, jeg laver«.
Vil du søge på en skuespilskole så?
»Jeg har overvejet det og overvejer det stadig. Men jeg tror, at der hvor jeg er lige nu … så længe der er jobs, har jeg lidt svært ved tanken om, at der skal være tre år på en skole, hvor jeg ikke må sige ja til noget rigtigt. Men det kan jo være, at jeg på et tidspunkt føler mig helt vildt begrænset skuespilmæssigt og bliver draget af at skulle lære nogle skuespilteknikker. For på det punkt har jeg jo kun mine egne erfaringer at trække på lige nu«.
Havde du det drive om at leve af at være skuespiller allerede inden Tinka?
»Det havde jeg helt sikkert. Siden jeg som 11-årig første gang lavede noget (’Krummerne: Alt på spil’ fra 2014, red.), har det været det eneste, jeg ville«.
Fra komedie til gys
Hvordan har det været at slå igennem i en julekalender, hvor man vel bliver meget kendt i en meget bestemt del af befolkningen?
»Det er sjovt med målgruppen. Min oplevelse er faktisk, at selvom julekalenderen henvender sig til børn, så er der både forældre og bedsteforældre, der ser med. Så det er faktisk en ret bred målgruppe!«
Du må få mange kommentarer fra børn på gaden, forestiller jeg mig!
»Der er søde børn, der gerne vil have et billede eller en highfive, det er der. Det er hyggeligt«.
Hvad er din drøm for dit skuespil i fremtiden – er der noget, du særligt gerne vil opnå?
»Der er mange, men mest af alt vil jeg gerne prøve at spille nogle store karakterer, noget grimt, noget ondt … prøve forskellige ting af. Nu har jeg prøvet komedie, som jeg synes var mega svært, men også virkelig fedt, og nu vil jeg så gerne undersøge, hvad jeg ellers synes er fedt, fra krimi til action til gyser«.
En god seriemorderrolle måske?
»Dét gad jeg for eksempel vildt godt«.
’Jomfruer fra rummet’ har biografpremiere 9. februar.