10 MINUTTER. Duoen bag den tyske hitserie ’Dark’ er tilbage med en ny Netflix-serie, der hurtigt er gået ind som den mest populære på tjenesten i Danmark lige efter ’The Crown’.
Som tidsrejsedramaet ’Dark’ er ’1899’ rig på mysterier. Baran bo Odar og Jantje Frieses fortælling foregår om bord på et stort dampskib, der har rute fra Europa mod New York, men som ændrer kurs, da de får et signal fra et søsterskib, Prometheus, der har været forsvundet i månedsvis.
Gæsterne på skibet er en smeltedigel af forskellige nationaliteter, der gemmer på hver deres hemmeligheder, fra England til Frankrig, Spanien og, ja, Danmark. Og da karaktererne, gudskelov, taler deres lokale sprog til hinanden, hører man faktisk en del dansk i serien.
Fra den hjemlige muld møder vi en fattig familie i bunden af skibet, hvoraf forældrene spilles af Maria Erwolter og Alexander Willaume og de voksne børn af Lucas Lynggaard Tønnesen og Clara Rosager. Rosagers karakter, Tove, er gravid – og i første afsnit i smertefuld nød.
Den tidligere model Clara Rosager slog igennem med ungdomsfilmen ’En to tre nu!’ i 2016 og har siden kunnet ses i blandt andet ’Før frosten’, ’Journal 64’ og ’The Rain’. Og på det seneste har hun også slået hul på en international karriere, hvor hun blandt andet havde en lille rolle i Jared Leto-superheltefloppet ’Morbius’.
’1899’ er dog hendes suverænt største chance i en international produktion, hvor man blandt andet har optaget med revolutionerende teknologi, nemlig i det såkaldte The Volume, en livagtig lydscene med LED-skærm, der blev udviklet til Star Wars-serien ’The Mandalorian’, og som gør optagelserne noget mere levende end en klassisk green-screen, hvor skuespillerne selv skal forestille sig alle omgivelserne.
Vi fangede Clara Rosager over Zoom til en snak på præcis 10 minutter.
Vi talte med dig helt tilbage i 2016, hvor du brød igennem. Dengang erklærede du, at din helt store drøm var at leve af skuespil. Det virker da til at gå meget godt?
»Det synes jeg. Jeg lever i hvert fald af det nu. Så det mål er i hvert fald opnået. Det er dejligt!«.
Nu har du din største internationale rolle, og ’1899’ har lige fået fem stjerner af Soundvenues anmelder.
»Det har jeg ikke set. Fuck hvor fedt!«.
Ja, serien er jo på mange måder en speciel størrelse. Havde du regnet med en god modtagelse?
»Jeg vil sige, at vi alle sammen har været enormt spændte på at se den her serie. Vi har selvfølgelig læst historien og spillet og lavet den, men det er noget helt andet at se det færdige resultat. Og nu har vi så lige set alle afsnittene sammen for en uge siden, og jeg synes, det er blevet rigtigt godt. Jeg er meget stolt af at være med på den her produktion«.
Er der en særlig oplevelse fra settet, som du har fortalt om til familie og venner, efter du kom hjem?
»Det med at få lov med at arbejde med den her nye teknologi, The Volume – den her kæmpestore skærm, som er formet som en hestesko, og som kun var blevet brugt få gange før os. Det var helt sindssygt at arbejde med den form for teknologi. Det var meget inspirerende og gjorde det nemmere som skuespiller at leve sig ind i det her univers, man er i. Det var en kæmpe oplevelse. Vi er jo på havet i serien, på et skib«.
Ja, var I egentlig på et rigtigt skib nogensinde?
»Nej, det var vi faktisk ikke. Men alt, hvad man ser af hav og vind og vejr, er ægte, fordi det er blevet filmet til serien. Så det var ligesom i baggrunden på skærmen, mens man stod på dækket osv. Nogle af mine kolleger blev simpelthen søsyge, mens de stod på ’dækket’ og optog, fordi det hele gynger som et rigtigt hav. Det var ret vildt«.
Interne jokes
Der er jo mange nationaliteter i spil, men I var en god flok danskere under optagelserne. Kunne I bruge hinanden?
»Der er helt sikkert det med, at når nationaliteter mødes, så går man lynhurtigt over i en masse interne jokes og ind i den danske nationalitet, hvilket er ret sjovt. Men det var også sjovt at se de andre nationaliteters jargon og bare lære om hinanden og være omgivet af forskellige kulturer og sprog. Vi optog alle sammen i Berlin, så vi blev bare en stor kæmpe familie, fordi alle var væk hjemmefra«.
Og så kan man også nemt bagtale de andre, når man er en lille gruppe med samme sprog?
»Ja det kan man nemlig også, lige præcis, haha«.
Hvad gjorde I med selve scenerne, hvor den tyske instruktør jo så ikke forstod for eksempel danskernes replikker?
»Det var også et af mine store spørgsmål forinden. Men alle nationaliteterne havde sin egen sproglærer, så når man var på settet og skulle kommunikere med de andre nationaliteter, havde alle deres egen lærer med, som kunne høre alt, hvad vi sagde i micropods, og så gik de videre til instruktøren og sagde, hvis der var noget, vi havde ændret, eller hvis vi lagde trykket særligt. Så oversatte de det til instruktøren, så det blev lettere for ham at komme til os og instruere – det fungerede godt«.
»Men det var da en udfordring. Især når alle var på settet sammen, kunne det godt være sådan, wow, super forvirrende«.
Ét stort kaos
Havde du egentlig set ’Dark’, inden du kom om bord?
»Ja, jeg har set sæson 1. Rigtigt fedt«‹.
Forstod du den?
»Øøøh, jeg havde rigtigt svært ved at forstå meget af den«.
Du er ikke den eneste!
»Jeg tror måske også, det var derfor, jeg gav lidt op til sidst – puh, det er lidt for intenst. Men altså, jeg elskede sæson 1«.
Der er også mange mysterier i ’1899’, og så har man det jo altid sådan: Får vi de svar, vi venter på? Så nu spørger jeg dig lige: Får vi de svar, vi venter på??
»Næh! Hahaha. Ej, altså, jeg vil sige ja og nej. Altså får man svar på alt? Nej, det gør man på en måde ikke, fordi det her univers er så meget større, end man lige går og tror. Og jeg vil lige sige, at vi skuespillere heller ikke ved, hvad der sker efter sæson 1 eller noget som helst. Så vi er også ét stort spørgsmålstegn«.
Så I har ikke fået en overordnet bue, der viser, hvad der sker over for eksempel tre sæsoner?
»Nej, de vil intet fortælle. Vi har virkelig prøvet at hive alt ud af manuskriptforfatteren og instruktøren, men de vil ikke sige noget«.
Du er også snart aktuel i en hovedrolle i Bille Augusts periodefilm ’Kysset’. Jeg forestiller mig, at det har været en udfordring at lave de to meget forskellige ting samtidig?
»Jeg havde simpelthen så travlt det år. Jeg lavede tre produktioner oven i hinanden.’1899’, en serie i Rom og så ’Kysset’ i Danmark. Det var under corona og lockdown, så det var ét stort kaos. Det var meget svært at holde tungen lige i munden. Jeg havde flere episoder, hvor jeg stod i lufthavnen og var sådan: Hvor er jeg egentlig på vej hen? Skal jeg til Danmark eller til Rom, eller skal jeg til Berlin? Jeg var så stresset. Det var lige til den lidt mere voldsomme side«.
Vi har tidligere talt med Lucas (Lynggaard Tønnesen, red.), der lavede ’Borgen’ samtidig med ’1899’ og vist var lige så presset. Det lyder, som om I har været i samme båd.
»Ja, det var så intenst med ’1899, fordi det er en mørk og hård serie med så mange tragedier. Vi havde på skift vores hårde dage, men det gjorde jo så også, at man rykkede endnu nærmere og lige kunne holde om hinanden og sige: I get you, jeg forstår, hvor hårdt det er, samtidig med at man savner familie og kærester osv. Det er bare udfordrende«.
Lige til sidst: Du rundede også superheltefilmen ’Morbius’. Har du en oplevelse med Jared Leto, du kan give videre til læserne?
»Jeg havde desværre ikke nogen scener med ham. Men jeg havde scener med Matt Smith (’The Crown’, ’House of the Dragon’, red.), som simpelthen er så skøn, og som er min rigtigt gode ven i dag. Så det var noget dejligt, der kom ud af den film. Jeg blev klippet rigtigt meget ud, desværre, men sådan er det nogle gange, især med store Hollywood-produktioner«.
Tiden er vist gået. Vi klarede det NÆSTEN på 10 minutter!
»Er det rigtigt? Fedt, mand!«.
’1899’ kan ses på Netflix.