Skuespiltalentet Lucas indspillede ‘Borgen’ og stor Netflix-serie på samme tid: »Der var dage, hvor jeg bare brød sammen i gråd«

Lucas Lynggaard Tønnesen slog igennem i ’The Rain’ og har nu en fremtrædende rolle direkte over for Sidse Babett Knudsen i DR-genoplivningen af ’Borgen’. Optagelserne i Danmark var den vildeste periode i hans liv – han skulle nemlig være i to lande på samme tid.
Skuespiltalentet Lucas indspillede ‘Borgen’ og stor Netflix-serie på samme tid: »Der var dage, hvor jeg bare brød sammen i gråd«
Lucas Lynggaard Tønnesen. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

»Du kan lige se mine alarmer her«. 

Lucas Lynggaard Tønnesen læner sig ind over bordet, viser sin mobil frem og scroller alle alarmer igennem på skærmen. Klokken 3:55 er en af dem. Det var hans ‘normale’ alarm, forklarer han. Klokken 2:32 gik alarmen i gang, når dagene var »helt smadrede«. 

Han var kun 16 år, da han fik rollen som Rasmus i den danske Netflix-serie ‘The Rain’. Forinden havde han allerede som barn medvirket i ‘Cirkus Summarum’ og ‘Kvinden i buret’. 

Sidste år stak karrieren så for alvor af for det 21-årige stjerneskud, da han indspillede store roller i både fjerde sæson af ‘Borgen’, som DR denne gang har skabt i samarbejde med Netflix, og den nye Netflix-serie ‘1899’, som er skabt af duoen bag den tyske Netflix-succes ‘Dark’. 

Alarmerne er et lille minde fra indspilningsperioderne på de to produktioner, som størstedelen af tiden overlappede hinanden og foregik skiftevis i København og Berlin. Lucas Lynggaard Tønnesen pendlede dagligt mellem de to metropoler og ofrede derfor ofte søvnen for karrieren. 

Da vi mødes en solrig formiddag i januar i en sjælden friperiode, kan den unge skuespiller med de gulerodsfarvede lokker stadig gå på gaden uden stor bevågenhed, men fra i aften er det måske slut, når fjerde sæson af ‘Borgen’ har premiere, i hvilken han spiller rollen som Birgitte Nyborgs søn Magnus.

»Det har været det sjoveste at lave. Det er jo en af mine danske yndlingsserier, så det var helt surrealistisk at blive castet til at skulle spille Birgitte Nyborgs søn. Jeg tænkte bare: Det vil jeg eddermame godt«, begynder Lucas Lynggaard Tønnesen, da han har fået skænket en flat white på Emmerys i hans nabolag på Frederiksberg. 

»Karakteren findes jo allerede, så det er ham ti år efter, og han har en langt større udvikling i denne her sæson, end han har haft i de forrige, fordi han nu er begyndt at gå den politiske vej og følge i hælene på sin mor. Det har været skideskægt at sidde og nærstudere vores klimapolitik og miljø og få et sprog inden for det op til castingen og selv blive inspireret til at være langt mere klimabevidst i fremtiden. Det tror jeg, vi alle kan lære noget af«.

Han tager en tår af kaffen og fortsætter: 

»Castingen var meget baseret på impro. Jeg kom ind i et rum sammen med Per Fly (konceptuerende instruktør, red.), Sidse (Babett Knudsen, red.) og casteren Anja (Philip, red.), og så skulle vi spille de scener, vi havde forberedt, og lave nogle impro-øvelser. De ville gerne teste denne her dynamik mellem mor og søn, for jeg vidste fra de tidligere sæsoner, at det har været sindssygt vigtigt for serien også at få et indblik i Birgitte Nyborgs liv, når hun var hjemme og bare var Birgitte. Sidse var så god til at tage armen om mig og tage mig ind. Det var så nemt at være totalt komfortabel, og så tror jeg, de kunne se, at der bare var et eller andet, der fungerede«. 

Fire timers protese

Du kan ikke have været så gammel, da første sæson ’Borgen’ rullede over skærmen?

»Jeg så den heller ikke dengang ved premieren, men et par år efter, og så har jeg selvfølgelig genset det hele igen. Den ligger så tæt op ad virkeligheden, så jeg tror ikke helt, jeg forstod, at det var fiktion. Jeg syntes bare, den var så ægte, hvilket jeg altid har sat pris på – også i en ung alder. Adam Price er jo et geni. De har ventet i ti år på at fortsætte den, og nu har de endelig fundet en historie, som giver så god mening i vores tid. Det er en af de gange, hvor jeg virkelig kan være fan af selve serien og så også bare være sindssygt glad for, at jeg har fået lov til at være med«. 

Hvad tiltaler dig ellers ved universet?

»Karaktererne er én af tingene. Birgitte Hjort Sørensen og Pilou (Asbæk, red.) er selvfølgelig også helt fantastiske, men jeg føler personligt, at man bliver ved med at se ‘Borgen’, fordi Sidse (Babett Knudsen, red.) simpelthen er sådan en sindssygt dygtig skuespiller. Det er så vildt, at hun kan spille noget så seriøst og stadig have et lille smil på læben. Ting må godt være seriøse, så længe man også kan mærke mennesket bag, og det, synes jeg altid, Sidse formår. Og er du sindssyg, hvor hun kan få en til at grine både på set og bag optagelserne. Den kvinde kører bare på et helt andet energiniveau«.

Lucas Lynggaard Tønnesen. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

»Jeg lavede ‘Borgen’ samtidig med ‘1899’ og måtte pendle frem og tilbage. Jeg var færdig klokken 19 om aftenen i Berlin, så blev jeg hentet i en bil og kørt til Danmark, og så skulle jeg stå på settet på ‘Borgen’ klokken 7 om morgenen, og om aftenen blev jeg fløjet til Berlin for så at stå klokken 4 om morgenen på set i Berlin. Det var eddermame crazy«. 

Hvordan mærkede du det?

»Det har været næsten uoverskueligt, hvor jeg har følt, at min krop har været i Danmark, og mit hoved har været i Berlin og omvendt. Det var første gang, jeg virkelig har følt, at jeg er blevet presset til det yderste. Det var sgu hårdt. Der har været dage, hvor jeg ikke har følt, jeg har fået nok søvn, og det var svært at sove i bilen på vej til settet, fordi der var replikker, man skulle forberede«.

»Min karakter i ‘1899’ har et ret deformt ansigt, så jeg skulle have en protese på, hvilket tog fire timer, så det var også derfor, tiderne nogle gange blev så crazy, og jeg nogle gange havde de her 17-18 timers arbejdsdage«. 

Sidses uforbeholdne mening

Hvordan var det at skifte mellem de to roller?

»Der er en ret stor kontrast. I ‘1899’ spiller jeg en ung fyr, Krester, som kommer fra en lille dansk og meget religiøs familie, som tager det store immigrantskib mod USA over atlanten. Han bliver undertrykt af sin mor på grund af sin seksualitet, så der er ret stor kontrast mellem klimaaktivistiske Magnus, der kommer fra en lidt højprofileret familie, til så at komme ned i et skib ude på Atlanterhavet. Men det har også været rigtig sjovt at udfordre mig selv«. 

Hvordan omstiller man sig så hurtigt, når karakterne er vidt forskellige?

»Heldigvis skulle denne her protese på, så der var lige nogle timer, hvor jeg kunne sidde og falde ned, så der brugte jeg meget tid på at skifte, og den fysiske transformation gjorde det også helt klart nemmere. Sproget er dansk i begge, men ‘1899’ er meget mere nedtonet og umoderne. Det var så vigtigt ikke at miste fokus, for så ryger man ud af takt med sin krop, som ikke har fået nok søvn, og sit hoved, som ikke kan følge med alt den tekst«.

»Der var dage, som var rigtigt hårde, hvor jeg sad i den der bil og bare brød sammen i gråd. Men så er der syv timer til Danmark, så man kan nå at tanke op, og jeg vidste godt, da jeg gik ind til det, at det ville være sådan. Og det var det hele værd«. 

Hvilken rolle var Magnus for dig at spille?

»Magnus er jo søn af den tidligere statsminister, og det, tror jeg, kommer med et pres i forhold til, at han også selv skal blive til noget – plus det her med at have en mor, som er arbejdsnarkoman. Hun ser ikke sine børn særlig meget, og de forstår godt, at det er sådan, hun er, men Magnus føler, at han har fundet en pakkeløsning ved at have det her faglige sprog med hende, hvor han kan se sin mor, men også udfordre hende«.

Lucas Lynggaard Tønnesen med Sidse Babett Knudsen i det nye ‘Borgen’. (Foto: DR)

»Magnus er ret tæt på mig i forhold til, at man gerne vil være politisk korrekt, men man vil også gerne have fakta i orden, og der har det været skidesjovt, at han så bare ikke kan holde kæft med det, han ved, og få lov til at sige nogle ting, hvor alle nok ville være sådan: ‘Luk nu røven’. Jeg var inde på Københavns Universitet til min forberedelse på karakteren og sad med til et semester på statskundskab, og lige da jeg kom, stod der en miljøgruppe med et kæmpe banner og en megafon ud af vinduet. Det har været sjovt at spille, som om man har en lunte, der bare er tændt«. 

Hvordan var det pludselig at stå i et lokale med en stjerne som Sidse Babett?

»Jeg har længe syntes, at Sidse er helt fantastisk. Min gode veninde Sandra Guldberg Kampp (‘Kød og blod’, red.) kendte Sidse rigtigt godt, så jeg vidste bare, hun var super sød. At hun så også syntes godt om mig, var rigtig dejligt«.

Hvordan var det at træde ind i ‘Borgen’-universet som en af de nye og unge?

»Jeg havde aldrig nogen scener med Magnus Millang, men til læseprøverne sagde han altid: ‘Lucas, du må sgu lige lære mig, hvordan man er ung’. Jeg tænkte bare: Magnus, jeg tror, du er yngre end mig in your mind, hvordan fanden skulle jeg kunne lære dig det? Og så var det selvfølgelig dejligt og trygt at se Mikkel (Mikkel Boe Følsgaard spillede Martin i ‘The Rain’, red.) igen. Jeg elsker Mikkel, og det var jo også nyt for ham«.

»Men ellers virkede det, som om alle kendte alle. Jeg følte bare, jeg var ham sønnen, der kom til familiearrangementet hver søndag og ligesom bare var der, og så var alt, som det plejer, og det kan jeg også takke Sidse, som har været virkelig god til at tage mig under sin vinge og vise mig sin verden«. 

Fra ’The Rain’ til Armani

Hvad tror du, din rolle som Rasmus i ‘The Rain’ har haft af betydning for din karriere?

»Jeg har sat sindssygt meget pris på at få lov til at prøve forskellige ting af og lave fejl på ‘The Rain’. Det har været en lille forskole for mig. Samtidig har jeg fundet ud af, hvor meget jeg egentlig vil det. Når jeg ser tilbage på det, ser jeg ‘The Rain’ som en stor legeplads, hvor jeg nu efter ‘Borgen’ og ‘1899’ har fået mere selvtillid og kunstnerisk ejerskab over det, jeg har lavet, og det tror jeg ikke, jeg havde haft, hvis det ikke havde været for ‘The Rain’«. 

Har ‘The Rain’ ellers været med til at åbne nogle døre for dig?

»Jeg ved faktisk ikke, om det præcis har været grunden til, at jeg for eksempel har landet ‘1899’. Jeg ved, at det var på grund af ‘The Rain’, at jeg kom ned og var ambassadør for Armani i 2020 og mødte Giorgio Armani og gik hans show i en weekend i Milano. Jeg tror helt klart, det har hjulpet, men jeg ved det ikke. Jeg har kendt Anja (Philip, red.), som castede mig i ‘Borgen’, siden jeg var 11, så hun har altid fulgt med og givet gode råd«. 

Lucas Lynggaard Tønnesen. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

Bliver man automatisk en del af Netflix-loopet, når man først har medvirket i en Netflix- produktion, eller hvordan fungerer det?

»Der er mange inde over de her beslutninger, og Netflix har selvfølgelig et final say, men jeg har været til casting ligesom alle andre på alle tingene, og i sidste ende handler det jo mest af alt om, hvem casterne har blik for, og selvfølgelig først og fremmest hvem der passer bedst til rollen«.  

Hvordan var det at indspille ‘1899’?

»Den har bare været for sindssyg at lave. Hvis man sammenligner med Danmark, er arbejdsmoralen derovre 200 procent. Det er ikke for at sige, at vi er dovne herhjemme, men derovre er der en seriøsitet overalt«.

»Det kan også godt være, det bare er, når man er på Baran Bo Odars set, for der er sådan en ‘jeg-vil-ikke-skuffe-dig’-følelse, som skaber en stemning på settet, hvor man føler: Jeg skal levere det bedste, jeg kan, som var mit liv på spil. Du vil bare gerne have, at han er glad, så du kæmper eddermame for at give alt. Samtidig er han den skønneste teddybear, som holder humøret oppe med jokes og sørger for, at alle har det godt«.

»Hvis man skal lave en grædescene, vælger han for eksempel, under hvilket øje tårerne skal falde og hvornår. Han bliver ved, indtil du laver den, og så står der jo 200 mennesker og venter. Det prøvede jeg én gang. Jeg har så stor respekt for ham og ville elske at arbejde med ham resten af mit liv«. 

Ønskelisten

Hvad drømmer du ellers om i fremtiden?

»Der er rigtig mange drømme. Så mange, at jeg har skrevet en liste over instruktører, jeg vil arbejde med. En, som jeg allerede har krydset af, er Baran Bo Odar, men ellers har vi alt fra Darren Aronofsky, Susanne Bier, Thomas Vinterberg, Ari Aster og Wes Anderson til Yorgos Lanthimos og the Safdie Brothers«.

»De har nogle forskelligheder, som er helt fantastiske. Susanne Bier formår at skabe en arthouse-følelse, samtidig med at hun har en total roughness. Yorgos Lanthimos har lavet de vildeste film og skaber nogle universer, som man slet ikke kan forstå, men som man alligevel forelsker sig i, og the Safdie Brothers laver en thriller, man aldrig har set før, og jeg kunne blive ved«.

»Af skuespillere ville jeg elske at arbejde sammen med Robert Pattinson. Jeg har været så stor fan af ham i lang tid. Han har bare noget, som ikke mange har, og hans historie er bare fed i forhold til at komme fra ‘Twilight’, og så går han altså ud og laver nogle af de vildeste arthouse-film. Og nu skal han spille hovedrollen i Bong Joon-hos kommende film og være fucking Batman. Der er ingen som ham«.

Lucas Lynggaard Tønnesen. (Foto: Nicolaj Springborg/Soundvenue)

Har du nye projekter i kalenderen, som du kan løfte sløret for?

»Der er måske noget på tapetet. Men lige nu er det faktisk rigtigt dejligt at have fri og give sig selv roen og tiden til også lige at trække vejret. Jeg føler ikke, jeg har travlt. Jeg tror, især folk i min alder generelt føler, at vi har så sindssygt travlt, og sådan kan jeg også have det, men så tænker jeg: Slap nu af, Lucas. Du skal ikke nå alt muligt. Det kommer, når det kommer. Jeg vil hellere vente og holde tungen lige i munden for det rette projekt«.

»Skuespillet har og vil nok altid været en kæmpe del af mit liv. Men alle de andre aspekter inden for faget interesserer mig også helt vildt. Jeg kunne godt se mig selv instruere på et tidspunkt. Men lige nu er det 100 procent skuespil«. 

’Borgen’ har premiere i dag, 13. februar på DR. ’1899’ får premiere på Netflix i løbet af året.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af