Netflixs royale seriehit udvider universet med miniserien ‘Queen Charlotte: A Brigderton Story’, der lover gensyn med Adjoah Andoh som Lady Agatha Danbury og Ruth Gemmells Lady Violet Bridgerton i deres originale ‘Bridgerton’-roller, men først og fremmest skruer tiden tilbage.
‘Queen Charlotte: A Bridgerton Story’ foregår før handlingen i ‘Bridgerton’ med den unge dronning Charlotte og hendes ægteskab med kong George som omdrejningspunkt.
Serien fortæller, hvordan ægteskabet ikke blot blev starten på en stor kærlighedshistorie, men også på samfundsmæssige forandringer der skabte den verden, ‘Bridgerton’ foregår i.
Kærlighedshistorien er skabt af ‘Bridgerton’-produceren Shonda Rhimes, med skrivepartneren Nicolas Nardini.
Golda Rosheuvel har hovedrollen som dronning Charlotte med India Amarteifio, Michelle Fairley, Corey Mylchreest og Arsema Thomas i store roller.
Første episode er instrueret af Tom Verica, der også arbejder på ‘Bridgerton’.
Alle seks episoder af ‘Queen Charlotte: A Bridgerton Story’ kan ses på Netflix fra 4. maj.