’Queen Charlotte: A Bridgerton Story’: Netflix-spinoff er en langtrukken fornøjelse
Shonda Rhimes’ Netflix-hit ’Bridgerton’ er tilbage med den ventede prequel-spinoff ’Queen Charlotte: A Bridgerton Story’.
Præcis som hos moderserien, tager plottet udgangspunkt i en kærlighedshistorie, og denne gang er det Dronning Charlotte og Kong Georges forhold, der står for tur.
Serien skydes i gang med en disclaimer fra Bridgertons helt egen gossipgirl, Lady Whistledown: »Dearest Gentle Reader, this is not a history lesson«. Er man lidt historiekyndig vil man nemlig vide, at serien er baseret på den sande fortælling om Storbritanniens Kong George III.
Men nej, det er ikke en historietime – og gud ske tak og lov for det.
For da Netflix i 2020 smed ’Bridgerton’-bomben, erklærede de officielt det puritanske og polerede periodedrama for dødt. Det nye periodedrama er sexet romance med øget diversitet og uden et vintagekamerafilter, der får alle karakterer og rekvisitter til at se ud, som om de har ligget for længe i vindueskarmen.
Alt dette holder ’Queen Charlotte: A Bridgerton Story’ fast i. Den er både farverig, sexet og fyldt med dynamiske skuespillerpræstationer, der puster liv i den ellers let forudsigelige dialog.
I åbningsscenen bliver vi præsenteret for charmerende India Amarteifio i rollen som den unge Charlotte, der akkurat er blevet udpeget til at være kongens (Corey Mylchreest) fremtidige hustru. En beslutning, der naturligvis er truffet fuldstændig uden Charlottes samtykke.
Så da hun ankommer til sit bryllup, ser hun hurtigt snittet til at klatre over muren og stikke af. Men netop som hun sætter foden på den første mursten, dukker Kong George op fra skyggerne og leverer en monolog, der kan smelte selv det hårdeste og mest rebelske hjerte. Det er kærlighed ved første blik.
Uheldigvis for Charlotte er lykken lunefuld. Allerede kort efter bryllupsceremonien begynder sprækkerne i det engelske kongehus at vise sig, da George nægter at tilbringe bryllupsnatten med hende og forsvinder ud i mørket. En stærk start på den klassiske fortælling om det arrangerede ægteskab. Men plottet går, sammen med udviklingen af kongen og dronningens forhold, brat i stå efter første afsnit. Herefter prøver serien forgæves at opbygge en suspense omkring parrets usikre fremtid gennem fire lange og stort set ligegyldige afsnit.
Det er det rene rugbrødsarbejde at komme igennem den ene scene efter den anden med Charlotte, der trasker gennem gangene på Buckingham House, mens hun funderer over kongens underlige opførsel. Især når man har set ’Bridgerton’ og allerede kender til kongens tilstand og udfaldet af deres will they, won’t they-romance.
Måske netop derfor krydres serien med små sidehistorier, heriblandt en romance mellem kongens og dronningens højre hånd og et fængslende magtspil mellem en ung Lady Danbury (Arsema Thomas) og Prinsesse Augusta (Michelle Fairly). Afstikkerne fungerer som et kærkomment afbræk fra tristessen på Buckingham House, men formår stadig ikke helt at hive serien ud af sin tomgang.
I sidste afsnit kommer der endelig gang i fortællingen igen, og sæsonafslutningen byder faktisk på et par oprigtigt rørende øjeblikke og en fin lille sløjfe på historien om Dronning Charlotte og Kong George.
Gid man ikke skulle vente seks timer på den.
Kort sagt:
’Queen Charlotte: A Bridgerton Story’ har alle de samme kvaliteter som sin moderserie, men det står sløjt til med spændingen i den ensformige og langtrukne affære.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.