Jpegmafia var vildere, end NorthSide tillod – var de klar over, hvem de havde booket?
Vi var egentlig kommet rimelig langt i Jpegmafias NorthSide-koncert. Vi var nået til det tredjesidste nummer. Og så gik en sikkerhedsvagt frem på scenen. Han ville vist sige, at publikum skulle stoppe med at moshe.
Der var bare to problemer: Hans mikrofon var til at starte med ikke tændt, og selv da der halvvejs gennem hans tale kom lyd på, blev han overdøvet af festglade Jpegmafia-fans, der buhede så højlydt, at han ikke kunne få et ord igennem.
Derefter udmeldte Jpegmafia, at den næste sang var ‘Rainbow Six’, som han startede som backtrack, hvorefter han prompte forlod scenen. Hans koncert var et onemanshow fra start til slut, så pludselig var scenen helt tom.
Antageligvis skulle han lige snakke med sikkerhedsvagten, før han fortsatte. For en stund føltes festen truet.
På NorthSides andendag sagde storskærmene adskillige gange, at moshpits ikke var tilladt. På Nova-scnen, hvor Peggy optrådte, var der dog ikke nogen storskærme, og derfor måtte vi ud i denne akavede situation.
Men da ‘Rainbow Six’ nåede til første egentlige rapvers, var Peggy heldigvis tilbage på scenen, lige så energisk som han ellers havde været.
Koncerten stod meget tidligt – i hvert fald fra andet nummer, ‘Hazard Duty Pay’ – i moshpittens tegn. Så det er egentlig underligt, at der ikke blev taget synlig handling noget før. Men Peggy lagde klart op til, at det skulle blive rowdy.
Han bevægede sig flere gange ud til hegnet ved første række, og en enkelt gang hoppede han endda ud i menneskemængden for at deltage i festlighederne, mens han rappede. Han valgte konsekvent nogle af bagkatalogets mest smadrede numre, og idet han var sin egen dj, var han i fuld kontrol over, at bassen var højlydt og at de tunge drops kunne mærkes.
Men det var ikke rent ukontrolleret smadder. Så ukontrolleret, som festen var blandt publikum, var Peggy selv overraskende dygtig til at kontrollere sit væsen.
Jeg tror aldrig jeg har set et menneske være i stand til så ofte at falde med fuldt overlæg, og efter den første tur ned til publikum rullehoppede han tilbage op på scenen med ryggen(!) først.
Som vokalist var han også noget af et vidunder. Under ‘Bald’ rappede han adskillige linjer kun med publikums klappen som akkompagnement, og ‘Steppa Pig’ startede med så spartansk instrumentation, at det lige så godt kunne have været a cappella.
Apropos a cappella fik vi endnu en gang hans ømme instrumentations-forladte autocroon-fortolkning af ‘Call Me Maybe’, der på afstand kan ligne ironisk shitposting, men som i praksis var emotionelt blottende og fri fra de glimt i øjet, man ellers kunne have forventet.
Jpegmafia var tændt, og publikum var lige så tændt. Desværre var NorthSide ikke tændt på, hvor vildt det kunne blive. Men hvad havde festivalen egentlig forventet med hiphopscenens aktuelt mest smadrede feststarter på plakaten?
Kort sagt:
Jpegmafia var en fantastisk feststarter, der forstod at få gang i et rowdy festivalpublikum, der absolut var med på hans flabede narrestreger. Desværre måtte festen tage en akavet pause, da festivalen øjensynlig ikke var klar over, hvilken slags koncert, de havde bestilt.