Vietnam bandlyser ‘Barbie’

Vietnam bandlyser ‘Barbie’
Ryan Gosling og Margot Robbie i 'Barbie'. (Foto: PR)

Om godt to uger lander årets måske mest ventede film – Greta Gerwigs ‘Barbie’ med Margot Robbie i hovedrollen.

Men der er et land, hvor verdenspremieren på nuværende tidspunkt er blevet aflyst. I Vietnam er ‘Barbie’ nemlig blevet bandlyst, da der fremgår et geografisk kort i filmen, hvor Kina tilskrives et areal i det sydkinesiske hav, som flere nationer er i strid om ejerskabet af. Det drejer sig om den såkaldte »nine-dash line«, ni-stregs-linjen, der er et u-formet stykke hav, som Vietnam tilskriver sig ejerskabet af. Det skriver Reuters.

Den vietnamesiske regering finder det fornærmende, at det kinesiske ejerskab over området gengives i Hollywood-filmen:

»Vi giver ikke adgang til, at den amerikanske film ‘Barbie’ kan distribueres i Vietnam, da den indeholder et fornærmende billede af ni-stregs-linjen«, udtaler Vi Kiehn Thanh til det lokale nyhedsmedie Tuoi Tre (via Reuters), der leder landets statslige afdeling for licens og censur af udenlandske film.

Det er ikke første gang ni-stregs-linjen har vakt problemer for udenlandske film i Vietnam. Sidste år blev spilfilmatiseringen ‘Uncharted’ bandlyst, mens det samme skete med animationsfilmen ‘Den lille afskyelige snemand’, der begge viste det samme kort.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af