Måske surfer du selv i sommerlandet herhjemme eller på ferien ved fjerne kyster.
Måske kunne du aldrig i din vildeste fantasi finde på så meget som at plaske rundt på et body board i danske babybølger.
Uanset hvad vil jeg vove at påstå, at dit personlige forhold til alting vandsport er komplet underordnet for, om du vil blive fanget af suset fra HBO’s dokumentarserie ’100 Foot Wave’, der som en hvirvelstrøm af adrenalin og vidunderlige karakterer er noget nær den perfekte sommer-binge.
Første sæson fik premiere tilbage i 2021, mens den anden landede i foråret i år, og når jeg – som ved gud ikke er nogen sportsfan til daglig – siger, at jeg inhalerede samtlige 12 afsnit, er det ingen underdrivelse. Og det i øvrigt var rent tilfældigt, at jeg en doven aften trykkede play fordi, well, lortevejr og strand-fomo.
Bølgernes enhjørning
I centrum for ’100 Foot Wave’ står den professionelle surfer Garrett McNamara, som tilbage i 2003 blev et verdenskendt navn efter en imponerende konkurrencetriumf ved det famøse surfspot ’Jaws’ på Hawaii (kendetegnet af perfekte, men voldsomme bølger, ikke mængden af faretruende fisk, som navnet kunne forlede en til at tro).
Da vi møder ham i 2010, er han i 40’erne og karrierens sene efterår, men idet han og kæresten Nicole får et tip om, at nogle af klodens største bølger kan findes ud fra klippekysten af den lille, relativt ukendte portugisiske fiskerby Nazaré, pirres Garretts gamle drøm om at surfe en 100 foot wave – en monsterbølge på over 30 meter.
Eller, om man vil være lidt mere eksotisk på den, fem af de største hvidhajer nogensinde målt stablet vertikalt ovenpå hinanden (jo, jo, vi er nogen, der har haft god tid til at google bizarre fakta i ferien).
Ingen surfer har nogensinde surfet en 100 foot wave, ej heller er så stor en bølge nogensinde blevet målt af havbøjer. Det er med andre ord surfermiljøets enhjørning, Garrett sætter sig for at finde og ride i Nazaré, hvor de lokale ser til med lige dele undren og fascination, da amerikaneren sammen med Nicole og et lille kamerahold indlogerer sig i landsbyen vinteren over.
Det er i vintersæsonen, at brændingen er vildest, og Garrett og Nicole har dårligt taget opstilling ved kysten for at bese forholdene, før det bliver klart, at rygterne om Nazaré talte sandt.
Hvorfor har Garrett et kamerahold i hælene allerede i 2010, spørger du? Svaret er, at mange professionelle topsurfere ofte har en kameramand med sig for at dokumentere de bedste øjeblikke på bølgerne til medier og sponsorer. Det er nemlig sidstnævntes interesse, der muliggør en reel surferkarriere.
»It takes a village …«
Hvis enhjørningen skal findes, så skal den findes i Nazaré, men udfordringen kræver enorm forberedelse: Udover at Garrett skal træne sig i absolut topform i en, i sportsøjemed, ikke helt ung alder, skal der også findes erfarne jetski-førere, som kan trække ham ud, hvor de største bølger er og ditto samle ham op efterfølgende.
Big wave surfing kan være livsfarligt i sig selv, men Nazarés klipper gør disciplinen fænomenalt neglebidende at være vidne til. Såvel som en kæmpe turistattraktion, da internationale medier fatter interesse for Garretts halsbrækkende mission, godt hjulpet på vej af Nazarés officielle instanser, som øjner en guldgrube i at forvandle lokationen til en surferperle.
På den måde ændrer Garretts drøm med årene ikke blot hans eget liv, men en hel bys og det internationale surfermiljø, hvis største stjerner valfarter til Nazaré.
Og med dem præsenteres en fantastisk række af skæve, sjove og vildt charmerende karakterer, hvis ambitioner, strabadser og ikke mindst ve og vel man bliver så investeret i, at man ligesom tilskuerne på klipperne glemmer at trække vejret, når en favorit bliver fanget i en særligt grum wipeout – betegnelsen for, når en surfer falder og bliver tromlet af vandmasserne.
På kanten af sofaen
Takket være kameraholdenes utrolige billeder til vands og land og stadigt mere avancerede, knivskarpe Go-Pro og drone-optagelser, kan man nærmest mærke skumsprøjtet i ansigtet og føle skyggen af kæmpebølgerne, når de tårner sig over surfbrætterne.
Men ’100 Foot Waves’ allerstørste triumf er balancen mellem action og menneskeligt nærvær, når serien igennem mere end et årti er helt tæt på Garrett og hans surferfamilie – og ikke mindst hans rigtige familie, eftersom flere og flere børn kommer til, alt imens farmand fortsat presser sin krop og sine nærmestes tolerance til bristepunktet.
På den vis er surferlegenden en drøm af en dokumentar-darling: Et dybt kompliceret, på én gang varmt og hovedrystende selvcentreret væsen, der som en anden Kaptajn Ahab i ’Moby Dick’ er i fare for at stirre sig så blind på sit mål, at det bliver hans undergang.
Og alligevel heppede jeg selvfølgelig undervejs. Fra kanten af sofaen. Om end muligvis endnu mere på Garrets søde, exceptionelt uheldige sidekick Andrew ’Cotty’ Cotton, som forlader sit blikkenslagerjob i England for at surfe fuldtid, og det franske stortalent Justine Dupont, hvis kæreste og jetski-makker får stadigt sværere ved at se hende sætte livet på spil.
Hvorvidt man selv inspireres til at melde sig til nærmeste surferkursus, afhænger af den enkeltes vovemod – skønt vi herhjemme selvfølgelig skal kigge pænt langt efter fem vertikale hvidhajers bølger.
Men gud hjælpe mig om ikke ’100 Foot Wave’ vækkede en helt ny, sælsom længsel efter bølgebruset i denne inkarnerede amatørvandhund.
’100 Foot Wave’ sæson 1 og 2 kan ses på HBO Max.