Antony Doerrs bestseller og Pulitzer Prize-vindende roman ’All The Light We Cannot See’ har længe begejstret verden over. Nu bliver bogen så til en serie på Netflix på fire afsnit skrevet af ’Peaky Blinders’-skaber Steven Knight.
Netflix har netop offentliggjort den første trailer til serien.
Her ses Mark Ruffalo i rollen som Daniel LeBlanc, der bor i tyskbesatte Paris under Anden Verdenskrig, hvor hans blinde datter Marie-Laure sender illegal radio til andre besatte lande med budskaber om håb og modstand.
Familien ejer en legendarisk diamant og for at undgå, at den falder i en brutal Gestapo-officers hænder, flygter Daniel og Marie-Laure fra Paris. De undslipper til den idylliske kystby, Saint-Malo, hvor onklen Etienne (Hugh Laurie) bor.
Her møder Marie-Laure en tysk teenager (Lois Hoffmann der er kendt fra ‘Dark’), som hun knytter et usædvanligt bånd til.
Rollen som Marie-Laure er Aria Mia Lobertis debut som skuespiller. Serien instrueres af Shawn Levy, der senest har stået bag ’The Adam Project’ og instrueret flere episoder af ‘Stranger Things’.
’All The Light We Cannot See’ kan ses på Netflix fra 2. november.