Newyorkerne tager deres længselsfulde skrammelrock med til årets Roskilde Festival. I dette interview fortæller forsanger Hamilton Leithauser om at være et band i ti år, og om hvordan man ved, at en en sang er god nok til at indspille.
Der er sket meget, siden de fem barndomsvenner fra The Walkmen i sin tid slog pjalterne sammen. Med ambitioner om at distancere sig fra årtusindskiftets kraftige opblomstring af garagerockbands som The Strokes, der med læderjakker, skinny jeans og rockstjerne-attitude regerede New Yorks musikscene, fangede bandets innovative og unikke lyd hurtigt anmeldernes interesse.
I dag har den amerikanske indierock-kvintet rundet de seks plader og ti år, og gruppen har for længst indset, at musikverdenen ikke længere er den samme med digitaliseringens opsving. »Har vi virkelig været sammen i ti år? Det skal vi sgu da lige have fejret«, griner forsanger og guitarist Hamilton Leithauser lidt overrasket, mens han fumler med nogle glas i den anden ende af røret.
»Der er godt nok sket meget siden dengang«, siger Leithauser. »Både med os som band og lige så meget med den verden, vi arbejder i«.
Med pladekrisen som et velkendt fænomen i enhver musikers bevidsthed kan den 30-årige forsanger kun have ret. Pladesalget er styrtdykket i hele verden, pladebutikkerne lukker på stribe, og albumformatet har med den stigende digitalisering længe været truet – og det ærgrer Leithauser.
»Jeg synes i bund og grund, at det er ret deprimerende. Det kan gøre mig helt trist til tider, at folk kun lytter til få sange på internettet. Et album er jo specielt, fordi det udtrykker en sammenhæng, og som kunstner er det jo det, der gør arbejdet spændende og udfordrende. Men jeg ved ikke, hvad man skal gøre. Albummet er ved at uddø, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Det er det samme, der skete med dinosaurerne«, siger han med et suk.
Udover at folk sjældent lytter til hele album på internettet, ærgrer det økonomiske aspekt også Leithauser. »Personligt foretrækker jeg til hver en tid at støtte bands ved at købe deres vinyler eller cd’er – og så selvfølgelig høre dem i deres fulde længde. Men der er ikke ret mange penge i pladeslag mere. Jeg ved ikke med jer i Danmark, men vi tjener i hvert fald ikke på det«.
Velgørenhed er vejen frem
At The Walkmen ikke tjener penge på pladesalg fik dem før udgivelsen af deres femte album ‘You & Me’ til at overveje, hvordan man kunne vende det hele til noget positivt. Ud af det kom ideen om at sælge albummet digitalt på musiksitet Amie Street for bare fem dollars. Pengene skulle doneres til et amerikansk kræftcenter, hvor en af bandets bekendtes syv måneder gamle baby kæmpede en hård kamp mod den livstruende sygdom.
At sælge albummet på den måde skulle vise sig at blive en stor succes, og kun få uger efter kom pladen på Billboards Top 30 over digitale album.
»Vi faldt alle sammen for ideen, og faktisk arbejder vi på at gøre det denne gang også«, fortæller Leithauser. »Indtil nu har snakken gået på at donere pengene til et større skoleprojekt for børn i Harlem. Det er et rigtig skidt kvarter, og skolerne der oppe er håbløse. Den her skole har et fedt program, hvor de fokuserer på, at undervisningen rent faktisk skal fungere«.
Og det er noget, der tiltaler bandmedlemmerne i The Walkmen. »Resultaterne fra skolen viser, at børnene gør langt større fremskridt end på andre skoler i nærheden, og når vi alligevel ikke tjener penge på at sælge plader, kan vi lige så godt forsøge at få det mest positive ud af det«.
Ingen calypso eller country
Arbejdet med deres seneste album ‘Lisbon’ begyndte kort tid efter udgivelsen af ‘You & Me’. Alle fem bandmedlemmer var ret hurtigt klar til at lave nye numre til en opfølger, og da de lå inde med 30, gik de i studiet og begyndte indspilningerne.
»Det var vigtigt for os at kunne samle de bedste numre på pladen, og vi knoklede, til alle var enige om, at vi havde noget godt at gå ud fra. Derefter gik udvælgelses-helvedet løs, hvor alle kæmpede for deres favoritnumre. Det har virkelig taget os lang tid denne gang, men til sidst gik det hele op i en højere enhed. Lige pludselig hang hele albummet rigtig godt sammen«, siger Leithauser.
Selv om The Walkmen har lavet et hav af numre, er det ikke så let for Leithauser at svare på, hvornår et musiknummer er færdigt. »Man kan virkelig blive overrasket. Først kan man være overbevist om, at nummeret er suverænt, men når man så indspiller det, kan hele billedet vende. En vigtig pointe er, at man ikke må overspille det. Hvis man bliver træt af nummeret, inden man overhovedet når i studiet, er det svært at holde sammen på det. Det gælder om at lade nummeret ligge, lige indtil man skal i studiet – så håber man bare, det holder vand«.
I tidligere interview fortalte bandet, at de med ‘You & Me’ satsede på at skrive nogle calypso-sange, og til spørgsmålet om hvad inspirationen har været denne gang, griner han højt. »Det der calypso-halløj gik altså slet ikke. Men hvad der faktisk er endnu sjovere er, at vi denne gang satsede på noget mere country-agtigt. Det gik bare heller ikke. Hvis jeg skal sammenligne ‘You & Me’ med ‘Lisbon’, så har vi ramt noget mere råt denne gang«.
Og lige som man tror, at The Walkmen kunne have brug for en dyb indånding efter deres release og efterfølgende efterårsturné, udbryder Leithauser: »Vi arbejder faktisk på en opfølger til vores kommende album. Vi har allerede skrevet og indspillet et nummer. Det er langsomt, drømmende og sentimentalt. Og så er der det her store kor af mandestemmer, der synger med mig. Jeg elsker det«.