Kate Bush-symfonier, 90’er-poprock og patosfyldte ballader.
Sådan opsummerede Soundvenues Simon Haugaard Corydon sin oplevelse, da Jessie Ware for efterhånden ni år siden lagde vejen forbi Store Vega.
Jeg deltog ikke selv i koncerten, men det skulle efter sigende have været en berusende cocktail. »Både musikalsk og æstetisk leverede hun en stilsikker præstation, som ikke efterlod trofaste fans meget at ønske«, fortsatte anmeldelsen.
Nu er den britiske sanger blevet annonceret til årets Roskilde Festival. Men det bliver efter alt at dømme en helt anden version af den britiske sanger, vi kommer til at møde til sommer.
De seneste år har Jessie Ware nemlig genopfundet sig selv som en vaskeægte disco-darling. Hun har sluppet tøjlerne, og det har resulteret i hendes bedste materiale til dato.
Her ser vi nærmere på, hvor hun står i 2024 – og hvorfor hun er et must-see på Dyrskuepladsen.
Fra ballader til bangers
Det siger sådan set alt om Jessie Wares udvikling de seneste år, at Roskilde Festivals egen pressetekst lover, at hun vil »sætte gang i dansegulvet«.
Sådan havde det næppe lydt, hvis annonceringen var landet inden udgivelsen af hendes fjerde album, ’What’s Your Pleasure?’.
Indtil da var Jessie Ware nemlig bedst kendt for at levere grandiose, r’n’b-inficerede og – for nu at bruge min kollegas ord – patosfyldte ballader, der med sine glatte, sensuelle produktioner bedst kan betegnes som sophisti-pop.
Det kom der i løbet af 2010’erne nogle hæderlige, men ikke videre ophidsende album ud af. Først debuten ’Devotion’, der blev skrevet i samarbejde med blandt andre Sampha, og som allerede dengang vidnede om en mere inciterende fremtid.
Senere gjaldt det ’Tough Love’ og ’Glasshouse’, der i hvert fald for mit vedkommende blev en tand for polerede. Både begæret og forelskelsen blev holdt ud i strakt ham. Selv sophisti-pop kan godt blive for sofistikeret.
Til gengæld gav førstnævnte os storhittet ’Say You Love Me’, der for manges vedkommende nok var selve introduktionen til Jessie Ware. Og som i øvrigt bare er en fantastisk sang.
Hendes tredje album solgte dårligt, og hun var træt af at turnere. I et interview med The Independent har sangeren endda fortalt, at moren opfordrede hende til at trække sig fra musikken.
I stedet begyndte Jessie Ware at fokusere på sin podcast, ’Table Manners’, hvis enorme succes blev et vendepunkt for hende. »Jeg følte mig pludselig bedre tilpas i min krop«, forklarer hun i interviewet.
Noget var da også forandret, da hun i 2020 vendte tilbage med ’What’s Your Pleasure?’. Alene singlerne – herunder ikke mindst den kåde house-skæring ’Spotlight’ – vidnede om en ny, mere løssluppen udgave af sangeren.
Resten af albummet viste sig at være lige så forførende. Fra den Robyn-agtige ’Save a Kiss’ til det kommanderende titelnummer serverede Jessie Ware på sit fjerde album den ene hedonistiske disco-banger efter den anden.
Både fans og kritikere var ekstatiske. Anthony Fantano, internettets mest populære musikanmelder, gik endda så vidt som til at kåre det til årets bedste album.
Jessie Ware havde ramt en guldåre. Og der var mere, hvor det kom fra.
Ikke bare en fase
Nogle havde måske troet – eller måske nærmere frygtet – at det tøjlesløse ’What’s Your Pleasure?’ ville være en engangsforestilling.
Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet. Sidste år udgav hun albummet ’That! Feels Good!’, der fortsatte, hvor ’What’s Your Pleasure?’ slap. Nemlig med endnu mere overlegen retropop, der var så festlig, at titlen krævede ikke bare ét, men to udråbstegn.
Men hvor forgængeren svælgede i eskapisme, synes Jessie Ware på ’That! Feels Good!’ også at have fundet plads til de mere følsomme slowjams, hun i sin tid brød igennem med.
På den måde er det måske hendes mest fuldendte album til dato. En slags sammensmeltning af hele karrieren, der både tæller soul-inspirerede skæringer som ’Hello Love’ og et væld af dansegulvsbaskere som ’Free Yourself’.
Det er altså den version af den nu 39-årige sanger, der til sommer lægger vejen forbi Dyrskuepladsen. Jessie Ware 2.0, om man vil.
Hun skal sikkert nok finde plads til de patosfyldte ballader, hun i sin tid leverede i Store Vega. Men på Roskilde Festival kommer disse sange til at stå side om side med den drivvåde disco, der er blevet hendes nye varemærke.
Det er i skrivende stund ikke blevet annonceret, hvilken scene Jessie Ware skal optræde på. Men jeg håber personligt på en aftenkoncert på Arena, hvor solen er gået ned, så hendes pivlækre spejlkugle-pop kan komme til sin ret.
Det kan meget vel blive årets fest.