’The First Omen’: Nyt instruktørtalent puster overraskende djævelsk liv i gyserklassiker
Det skorter ikke ligefrem på prequels og spinoffs i Hollywood, som i tiltagende grad hellere vil spille sikre kort og malke videre på eksisterende franchises i stedet for at tænke nyt og originalt.
Derfor er det glædeligt, når en sådan prequel-film rent faktisk virker frisk og fortællelysten. Sådan føles ’The First Omen’, som kommer med forhistorien til gyserklassikeren ’The Omen’ 48 år senere.
Det er ikke første gang, man koger horrorsuppe på Richard Donners film fra 1976, hvor en amerikansk diplomat i Rom uden sin kones viden bytter deres dødfødte søn ud med et fremmed barn, som viser sig at være selveste Antikrist. Filmen har allerede affødt tre efterfølgere samt et reboot i 2006, og ingen af dem anses for at være bare tæt på at nå originalfilmens kvalitet.
Det er ’The First Omen’ til gengæld med den filmdebuterende instruktør og manuskriptforfatter Arkasha Stevenson ved roret.
Stevenson, som har afsnit af serierne ’Brand New Cherry Flavor’, ’Legion’ og ’Channel Zero’ på cv’et, viser sig nemlig som en forrygende gyserinstruktør med en god historie og en klar vision, hvilket Hollywood-prequels (herunder sidste års ’The Exorcist: Believer) ellers godt kan savne.
’The First Omen’ foregår i 1970’ernes Rom, hvor den unge amerikaner Margaret Daino (spillet stensikkert af ’Game of Thrones’- og ’Servant’-talentet Nell Tiger Free) ankommer for at blive nonne. Hun tilslutter sig et kirkedrevent børnehjem, som minder om det, det forældreløse kristne barn selv voksede op på.
Margaret glæder sig til at blive en del af trosfællesskabet og undervise de søde børn. Hun bliver dog også ængstelig over visse dele af nonnernes metoder. En pige ved navn Carlita Scianna bliver for eksempel ofte spændt fast til sin seng og lukket inde i »det slemme rum«, når hun ter sig vildt.
Samtidig begynder Margaret, som i barndommen døjede med overnaturlige syner, at blive mere og mere mentalt ustabil. Synerne kommer tilbage, mens hun undersøger et muligt ondsindet komplot, der foregår bag nogle af børnehjemmets lukkede døre.
Medmindre man ikke har set originalfilmen, vil man kunne regne slutningen nogenlunde ud. Det er jo givet på forhånd, at drengen Damien, Satans afkom, gerne skal blive født, inden ’The First Omen’ slutter.
Faktisk er det ’The First Omen’s største svaghed, at filmen er del af en kendt franchise. Enkelte steder bliver den meget tydelig omkring, hvordan den passer sammen med 70’er-forlægget, så ingen skal være i tvivl. Mest ærgerlig er den lidt irriterende slutning, som absolut skal lægge op til flere film i serien (lad mig gætte: ’The Second Omen’?).
Alligevel formår forhistorien faktisk at komme med overraskelser undervejs. Man kan aldrig vide sig helt sikker på det spændende djævleungeplot, som Stevenson har skrevet sammen med to andre nye gyserstemmer, Tim Smith og Keith Thomas.
Chokeffekten er særligt stor ved de overraskelser, der kommer sammen med veludførte og kvalmende bodyhorror-seancer. Lidende kroppe kommer i kontakt med skarpe metalinstrumenter, og det isnende ubehag rammer én.
I det hele taget er ’The First Omen’ en visuel fryd, spækket med lækre kamerature og flotte billedkompositioner – eksempelvis da Margaret efter et blackout vågner med håret spredt ud over sengen som en edderkops ben.
Som den hidtil første lykkes Arkasha Stevenson med at forløse en filmefterfølger til den originale ’The Omen’.
Forhåbentlig giver det hende mulighed for fremover at instruere gyserfortællinger, der er fri af Hollywoods franchise-maskine.
Kort sagt:
Med overraskende twists og visuelt overskud har instruktør Arkasha Stevenson skabt en vellykket prequel til 70’er-klassikeren ’The Omen’.