Tyler, The Creator er godt træt af en bestemt type nye rappere, skriver Complex.
I et videointerview med Maverick Carter, der udkommer i sin fulde længde i aften, dansk tid, deler Odd Future-rapperen sin frustration over nye rappere, der ikke er i musikbranchen for at lave musik, men for at gå viralt og tjene penge.
»Jeg vil ikke virke som en hater. Nogle gange har jeg hater-energi, fordi jeg mener, jeg er så god«, siger Tyler, inden han kritiserer en tendens inden for rapscenen, uden dog at nævne navne.
»Jeg elsker den her kunstform så meget. Der er så mange n****s ude lige nu, der ikke er musikere, der bliver behandlet som musikere, fordi de laver meme-sange. De går offentligt ud og er sådan: ‘Jeg giver ikke en fuck for musik. Jeg gør kun det her for pengene’«.
Tyler, The Creator var senest albumaktuel i 2023 med en udvidet udgave af 2021-pladen ‘Call Me It You Get Lost’, der bar undertitlen ‘The Estate Sale’.