I sidste måned kritiserede Chappell Roan creepy adfærd fra sine fans. Det skete i en række videoer på TikTok, hvor hendes hovedpointe var, at det ikke er okay at mishandle, plage og stalke andre mennesker, blot fordi de er kendte.
Det fik efterfølgende navne som Hayley Williams og Jewel til at støtte op og selv dele oplevelser med grænseoverskridende fans.
Nu har endnu et større navn på musikscenen taget afstand til upassende fanopførsel. Det drejer sig om den amerikanske poptrio Muna, som i en story på Instagram skriver følgende:
»Vi elsker vores fans, men der er sket nogle ting for nylig som vi ikke kan ignorere. Cyberstalking, hacking, mobning af andre fans og vores nærmeste, plus folk som deler usandheder om os og vores nærmeste for at få en smule opmærksomhed online.
Det har stået på i månedsvis, og vi er nødt til at adressere det nu for vores egen sikkerheds skyld, og for at få ro i sindet. Det her shit er virkelig uhyggeligt for os, og det er bogstaveligt talt pinligt at poste om det online, men det er her vi er nået til.
Vi vil ikke nævne navne, I ved selv, hvem I er. Det gør vi også. Cut it the fuck out«.
📲 | MUNA via their instagram story pic.twitter.com/y9Gn6ctiIY
— muna news (@wheremunais) September 8, 2024
Akkurat som i Chappell Roans tilfælde nævnes der ingen konkrete navne eller episoder.
Det handler snarere om at gøre op med en overordnet usund fankultur – et problem, der har vokset sig større og større de seneste år.