REPORTAGE. Det er søndag formiddag sidst på måneden. Alligevel er der blot en halv time efter åbningstid på loppemarkedet Veras Market på ydre Nørrebro sort af mennesker, der er klar til at bruge deres sidste penge inden lønningsdag på andres brugte tøj.
Ved første øjekast er det mildest talt et overvældende menneskehav at bevæge sig ind i.
Folk er pakket som sild i en tønde, og det er trangt at bevæge sig gennem de endeløse rækker af stande fyldt til randen med aflagt tøj. Særligt fra fast fashion-brands som H&M, Zara og ikke mindst Shein.
Og det skaber en særlig stemning, fortæller Eskild og Emma, som har en fælles bod, hvor de primært sælger hjemmehæklede hatte og håndstrik.
»Normalt plejer loppemarkeder at være lidt mere chill, men her er det ret hektisk hele tiden. Vi har haft travlt, siden vi begyndte at stille boden op. Vi var nærmest ikke klar, da de første begyndte at komme igennem«, siger Emma.
Engang var de fleste loppemarkeder støvede som en gammel kælder og mest af alt et tilfældigt tidsfordriv på varme sommerdage. I dag er de særligt i de store byer blevet en ugentlig begivenhed, der strækker sig helt ind i november, hvor sælgere må stå med vanter på bag standene.
For som genbrugstøj de seneste år har opnået en hidtil uset status, er loppemarkederne gået fra at være et sted for pensionister i provinsen til at blive benhård business for både influencere og smarte københavnere.
Præcis som mange af dem, der er dukket op i dag for at pleje deres tømmermænd med en kop kaffe fra en lille vogn og lidt terapishopping.
»Jesus!«
Et sted som Veras Market er sågar blevet til en turistattraktion for håbefulde gæster som Sunny og Gemma, der er valfartet fra Dublin til København for langt om længe at opleve de loppemarkeder, de så ofte har set på TikTok.
»Det er lidt noget andet end bare at gå i små genbrugsbutikker derhjemme. Det lader til, at der er mere kultur for genbrugsshopping her, hvilket er fedt at se som udefrakommende. Det virker som om, der virkelig er et fællesskab her for folk, der er passionerede omkring genbrug«, siger Sunny.
Samtalen bliver kort afbrudt af et billigt tøjstativ fra IKEA, der bukker under for den urimelige opgave, det er at skulle bære på flere kilo brugt tøj.
»Jesus!« udbryder Sunny og griner lidt af den bizarre situation.
På trods af lidt kaos i standene er de to venner begejstrede for loppemarkedets størrelse og diversitet. Både i udvalget af tøj og blandt de mennesker, der sælger det.
»Personligt har jeg virkelig svært ved at finde tøj, der reflekterer min stil og kønsidentitet i almindelige butikker. Det er bare nemmere at finde i genbrug, fordi udvalget ikke kun er centreret omkring modebølger og klassiske idéer om kønsudtryk«, siger Gemma.
Og så er det ikke mindst en måde at forløse sin kærlighed til tøj uden at forurene samvittigheden ved at købe nyt, siger de.
Overpris og discount
Diversiteten har dog også sine begrænsninger på dagens loppemarked, hvor flere gæster ser ud som om, at de både er på jagt efter nyt tøj og opmærksomhed for det, de har på denne her søndag formiddag.
En smykkedesigner med sin egen stand påpeger, at der er et bestemt look over dem, der besøger søndagsmarkedet.
»Folk er meget unge her. Smarte i tøjet, guld i ørene, lidt baggy tøj. Meget moderne. Der er jeg meget umoderne, så jeg er måske lidt på udebane«, siger hun og tilføjer, at folk tilmed bliver forbavsede og til tider nærmest fornærmede over hendes gammeldags facon, når hun fortæller dem, at hun hverken sælger på Instagram eller TikTok.
For smykkedesigneren kan det være lidt stressende at blive mødt med så mange forventninger fra handlende, der førhen kun har set markedet gennem highlights på sociale medier og influenceres markedsføring af, at de sælger ud af deres pr-gaver.
Den slags præger også stemningen mellem sælger og køber, fortæller Emma og Eskild med de hjemmehæklede hatte og håndstrikken.
»Det er selvfølgelig dejligt, at der kommer mange, så man har mulighed for at møde mange forskellige mennesker, men det betyder også at folk er lidt mere ubehøvlede, end jeg har oplevet andre steder«, siger Emma.
Måske er det her man finder københavnerloppemarkedernes akilleshæl.
For trods at mange har en følelse af at kunne samles omkring en fælles interesse for at mindske modebranchens overproduktion, sælger mange deres brugte tøj dyrere end dets værdi, mens andre forventer at købe mærkevarer til discountpris.
Det skaber selvsagt nogle modstridende interesser.
Krejlerens falkeblik
Overforbruget har også sneget sig ind på genbrugsarenaen. Overalt er medbragte muleposer stoppet til randen med tøjartikler, der umuligt kan have været brugt mere end en håndfuld gange.
Andre steder kan man dog også overhøre købere, der dropper at købe noget, de ellers synes om, når de først har spottet et NA-KD-mærke i nakken eller ser, der står 70 procent polyester på vaskemærket.
Og et par steder lever bagagerumsstemningen stadig.
Bag en af boderne sidder søstrene Rosa og – meget passende – Vera, der forsøger at holde fast i den autentiske markedsenergi og gode stemning.
»Vi forsøger at være rimelige med priserne. Vi vil egentlig gerne bare have tjent vores bod hjem og have en hyggelig dag med hinanden«, siger Vera.
»Ja, vi er her mest i håb om, at noget af det, vi ikke bruger længere, kan være til mere gavn hos en anden. At det kan finde et nyt hjem«, siger Rosa.
Samtalen bliver kort afbrudt af en køber, der spørger om pris på en trøje.
»20 kroner«, siger Vera og spotter med krejlers falkeblik en sweater i kundens anden hånd og tilføjer, at hun kan få dem begge for 50.
Et kort øjeblik er det, som om den lidt bizarre lugt af pibetobak og gymnastiksale fra småbyernes spejdermarkeder er fløjet med efterårsvinden ind på Nørrebro.