Sydney Sweeney har foretaget lidt af et stilskift i forbindelse med sin kommende rolle som bokseren Christy Martin i en biopic.
Efter en række paparazzi-billeder af hendes karakter var sluppet ud, valgte skuespilleren selv at dele billeder fra optagelserne på Instagram. Her fremviser Sweeney stolt resultaterne af sin fysiske træning såvel som 90’er-mullet og joggingbukser.
»I løbet af de sidste par måneder har jeg været fordybet i træning for at bringe en fantastisk kvindes historie til live – en sand mester som kæmpede kampe både i og udenfor ringen«, skriver Sweeney blandt andet om arbejdet.
Projektet instrueres af David Michôd, som er kendt for blandt andet ‘Animal Kingdom’ og Netflix-dramaet ‘The King’ med Timothée Chalamet i hovedrollen. Filmportrættet af bokseren har endnu ingen titel, men fortæller historien om Christy Martin, »den mest succesfulde kvindelige bokser i 90’erne« ifølge filmen IMDb-side, som blev verdensmester i sin vægtklasse i 2009.
Derudover rummer bokserens historie også en uhyggelig side, da hun i 2010 blev udsat for mordforsøg af sin daværende mand, men heldigvis overlevede.
Filmens optagelser er startet, men hvornår den får premiere vides endnu ikke.