Danske Annika er gået nummer et i Norge – igen

Danske Annika er gået nummer et i Norge – igen
Marstein og Annika. (Foto: PR)

For et par måneder siden kunne Soundvenue fortælle, at danske Annika var gået nummer et på den norske Spotify-chart med singlen ‘Så længe jeg er sexy’.

Nu indtager det 19-årige poptalent endnu en gang førstepladsen i både Norge og Danmark med Marstein-samarbejdet ‘Sammen’, der stammer fra den norske rappers netop udgivne soloalbum, ‘Frihet i lenker’.

Marstein, der er en del af den populære norske gruppe Undergrunn, udtaler i en pressemeddelelse, at han håber, samarbejdet kan være med til at »bygge bro mellem det skandinaviske folk«.

‘Så længe jeg er sexy’ streamer i øvrigt stadig godt i både Norge og Danmark, hvor singlen i skrivende stund ligger henholdsvis nummer syv og nummer 26 på den lokale Spotify-chart. Men nu har Annika altså overhalet sig selv.

Annika slog igennem på TikTok og udgav tidligere i år ep’en ‘Nye tider’. I forrige uge løb hun med talentprisen til P3 Guld.

Hør det nye hit ‘Sammen’ herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af