European Film Awards er det europæiske svar på Oscar-uddelingen – en stor branchepris til årets bedste film og præstationer fra Europa.
Og der er flot dansk islæt i det nomineringsfelt for prisuddelingen til december, som netop er annonceret.
Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm sidder således på to ud af fem pladser i kategorien Bedste Kvindelige Skuespiller for deres roller i den danske film ‘Pigen med nålen’.
Her er de oppe mod et exceptionelt stærkt felt, der også består af Tilda Swinton fra Pedro Almódovars ‘The Room Next Door’, Karla Sofía Gascón i Jacques Audiards Oscar-contender ‘Emilia Perez’ og den norske stjerne Renate Reinsve for den roste ‘Armand’.
Desuden er ‘Pigen med nålen’s svenske instruktør Magnus von Horn og danske manuskriptforfatter Line Langebek nomineret for deres manus, mens det til gengæld er en streg i regningen, at filmen ikke er nomineret for Bedste Film i et ellers 15 film stort felt.
‘Pigen med nålen’ er årets danske Oscar-kandidat, og man må ikke håbe, den europæiske forbigåelse er et forvarsel om dens Oscar-chancer.
Filmen får først dansk premiere 23. januar næste år, mens European Film Awards finder sted 7. december i Schweiz.
Her er årets European Film Awards-nomineringer:
Bedste europæiske film:
Bye Bye Tiberias
Dahomey
Emilia Perez
Flow
In Limbo
Living Large
No Other Land
Savages
Soundtrack to a coup d’etat
Sultana’s Dream
The Room Next Door
The Seed of the Sacred Fig
The Substance
They Shot the Piano Player
Vermiglio
Bedste europæiske dokumentar
Bye Bye Tiberias
Dahomey
In Limbo
No Other Land
Soundtrack to a coup d’etat
Bedste europæiske instruktør
Andrea Arnold, Bird
Jacques Audiard, Emilia Perez
Pedro Almodovar, The Room Next Door
Mohammad Rasoulof, The Seed of the Sacred Fig
Maura Delpero, Vermiglio
Bedste kvindelige skuespiller
Renate Reinsve, Armand
Karla Sofia Gascon, Emilia Perez
Trine Dyrholm, Pigen med nålen
Vic Carmen Sonne, Pigen med nålen
Tilda Swinton, The Room Next Door
Bedste mandlige skuespiller
Franz Rogowski, Bird
Ralph Fiennes, Conclave
Lars Erdinger, Dying
Daniel Craig, Queer
Abou Sangare, Souleymane’s Story
Bedste europæiske manuskriptforfatter
Jacques Audiard, Emilia Perez
Magnus von Horn og Line Langebek, Pigen med nålen
Pedro Almodovar, The Room Next Door
Mohammad Rasoulof, The Seed of the Sacred Fig
Coralie Fargeat, The Substance
Europæiske opdagelse
Armand
Hoard
Kneecap
Santosh
The New Year That Never Came
Toxic