MINE YNDLINGSBØGER. Det var muligvis i lige så høj grad en takketale som et værk, der blev det folkelige gennembrud for Jonas Eika. Novellesamlingen ‘Efter solen’ vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2019, og under prisceremonien sendte forfatteren fra scenen en sylespids kritik afsted mod det sæde i salen, der den aften var besat af den danske statsminister.
»Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker«, lød det blandt andet.
Siden dengang har mange ventet spændt på Jonas Eikas næste træk. Det blev forløst i oktober med mammutromanen ‘Åben himmel’, der er mere end 700 sider lang og handler om et kristent kvindefællesskab i middelalderen. Bogen blev modtaget med store roser og fik blandt andet fem stjerner her i Soundvenue.
»Jeg mærker en stille glæde over, at ‘Åben himmel’ endelig er ude, at den
virkelig blev færdig, og at folk faktisk læser den og giver sig i kast med en så lang og vel på nogle måder lidt besværlig bog. Det har jeg været glædeligt overrasket over, at alt det historiske og teologiske stof i romanen ikke virker til at støde læserne fra sig. I hvert fald ikke dem jeg har hørt fra, fortæller Eika.
»Hvis man som læser kan være med på, at bogen på én gang er forpligtet på det historiske og forsøger at spekulere en anden mulig historie frem, en mere jordnær og queer kristendom, så er jeg tilfreds«.
»Men der er også et tomrum nu. De andre gange, jeg har gjort en bog færdig, har jeg fundet en skrive-energi i slipstrømmen af det gamle, men det er der ikke rigtig noget af nu. Så jeg læser. Lidt af hvert, skønlitteratur og teori, i mange forskellige retninger, og skriver sammen med performancekunstner og skulptør Faun Vium på et efterord til Mattilda Bernstein Syccamores ‘The Freezer Door’, som udkommer på dansk i år i Luka Holmegaards oversættelse. Det er dejligt, når man ikke selv har noget at skrive eller sige, at det så alligevel bliver muligt at sige noget sammen med andre«.
Her fortæller Jonas Eika om, hvilke bøger forfatteren selv trækker ud af bogreolen.
Den nyeste bog, der har gjort stort indtryk på mig
‘Love Looks Bleak’ af Ulrikke Bak
»For et par dage siden læste jeg Ulrikke Baks debutbog ‘Love Looks Bleak’ og blev rørt af dens både håbefulde og illusionsløse sprog.
På et klart og underspillet engelsk formår den at optegne fortælleren Psalms erfaring med psykisk vold og stalking fra en ekskæreste, samtidig med at den insisterer på den kærlighed, der var.
Det er en stædig evne til at elske, som Psalm ikke vil give afkald på, men holder fast i som noget nærmest religiøst, en nådegave«.
En bog langt flere burde læse
‘A Short History of Trans Misogyny’ af Jules Gill-Peterson
»Over de seneste måneder har jeg læst og genlæst ‘A Short History of Trans Misogyny’ af den canadiske historiker Jules Gill-Peterson. Det er en både fabulerende og meget nøgtern historisk analyse af, hvad transmisogyni er, og hvordan det udspiller sig forskelligt alt efter, hvem der bliver gjort til mål for det – om det er hijras i de britiske kolonier i 1800-tallets Indien, frie sorte mennesker, der forsøger at skabe sig et liv i tiden op til den amerikanske borgerkrig, eller de street queens, der gik forrest i oprør som Stonewall, men blev svigtet og forrådt af de vestlige queer-bevægelser i tiden efter.
Som man måske kan fornemme, springer bogen en hel tid i tid og rum blandt andet for at vise, at transmisogyni er et globalt fænomen, der ikke kan adskilles fra kolonialismen og den industrielle kapitalisme.
Hvis man synes det lyder lidt overvældende at læse sådan en historisk analyse, vil jeg anbefale at man lytter til podcasts med Jules Gill-Peterson, der virkelig også bare er en fantastisk taler«.
Den bog, der har haft størst indflydelse på mit forfatterskab
Bibelen
»Et lidt kedeligt, meget vestlig romanforfatter-agtigt svar, men: Bibelen. Og det er jo så heller ikke én bog, men mange, meget forskellige tekster, der som en del af en politisk proces er blevet samlet til det vi kalder kristendom i dag. Jeg mærker, at kristne grundfortællinger og tankestrukturer ofte taler med i det, jeg skriver eller forsøger at skrive mig ud af. Dualismer som ånd og krop, sprog og verden, tid og evighed, tanke og handling, den slags meget grundlæggende spørgsmål som jo tit er til stede, også når teksten handler om noget helt andet.
Men jeg kunne også svare forfattere som Clarice Lispector, William Burroughs eller Samuel Delany. Det er nogle af de mange forskellige møder, jeg har haft, med et sprog og en fortællemåde, der er så særegen og kropslig, at jeg har kunnet mærke nye forbindelser opstå i hjernen og nervebanerne, mens jeg læste«.
Den bog jeg bliver ved med at genlæse
‘Riot’ af Gwendolyn Brooks
»Gwendolyn Brooks’ meget korte, mens fuldstændig overrumplende narrative digtcyklus ‘Riot’ eller på dansk ‘Optøjer’.
Især det sidste digt i bogen er som en solopgang, der har forandret alting, selvom det endnu ikke kan opfattes hvordan:
Der findes et øjeblik blandt Kammerater
hvor afbrydelsen ikke skal accepteres.
Jeg kan ikke bære en afbrydelse.
Dette er den skinnende glæde;
den tid der-aldrig-slutter.
Det er på gaden vi smiler.
Vi går
I forskellige retninger
ned ad den uforstyrrelige gade«.
Den bog jeg har anbefalet til flest
‘Confessions of the Fox’ af Jordy Rosenberg
»En sjov, klog og ret sexet historisk fiktion, der forestiller sig Jack Sheppard, den myteomspundne tyv og fængselsudbryder fra 1700-tallets England, som en transmand. Bogen er skrevet så livligt, detaljeret og på et så overbevisende historisk London-slang, at den faktisk føles som et glemt historisk arkiv, der endelig er blevet fundet«.
