På papiret er det den perfekte historiepodcast, men Rane Willerslevs afbrydelser står i vejen for Simon Juls fortælleglæde
PODCAST. Radiovært, eventyrer og altmuligmand Simon Jul har researchet grundigt på det mesoamerikanske oprindelige folks gudinde for lort og frugtbarhed til andet afsnit af podcasten ‘Historien om alt’ hos Podimo.
Faktisk kan han slet ikke stoppe med at tale om, hvor fantastisk en karakter denne gudinde er og om hendes maskuline »lokumsbrætskæg«, der symboliserer, hvordan hun absorberer menneskets dårligdomme.
Mens Simon Jul fortæller denne lidt aparte, men egentlig ret spændende historie, bliver han hyppigt afbrudt af antropolog Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet og i sin egen begejstring ikke formår at lytte i stilhed til sin medværts historie.
»Hun var lortens gudinde…«, siger Simon Jul.
»Nå?«, siger Rane Willerslev.
»Og det sjove er…«, siger Simon Jul.
»Ja?«, siger Rane Willerslev.
»… at hun var også frugtbarhedsgudinden…«, siger Simon Jul.
»Ja«, siger Rane Willerslev.
»…og det snavsedes gudinde…«, siger Simon Jul.
»Ja?«, siger Rane Willerslev.
»… og hun er afbildet i nogle…«, siger Simon Jul.
»Ja«, siger Rane Willerslev.
».. meget, meget flotte ikonostasiske…«, siger Simon Jul.
»Ja, ja«, siger Rane Willerslev.
I forstår pointen. Og dialogen her er et meget gennemsnitligt eksempel på den samtaledynamik, man bliver mødt med, når man tænder for “Historien om alt”, der havde premiere i slutningen af november sidste år og siden er udkommet en gang om ugen
Formlen er simpel:
Simon Jul har researchet – fornemmer man – grundigt på et emne, og Rane Willerslev skal så med sin ekspertise og faglige baggrund supplere ham. En formular man også finder hos den sammenlignelige kult-podcast ‘Vanvittig Verdenshistorie’, der ligeledes behandler verdenshistoriens særheder et emne ad gangen.
Desværre står en lidt pudsig rollefordeling i vejen for, at Podimos nye hushistorikere også kan blive kult.
Forstenet lort
Men først og fremmest: Hvorfor skal vi egentlig tale om historien?
Det skal vi for at forstå, hvorfor vi er endt med at blive så »fucked op«, beskriver Rane Willerslev det bramfrit i introen.
Og det giver god mening at lave en podcast om et uudtømmeligt emne som verdenshistorien. Rane Willerslev er heller ikke et dårligt bud på en formidler.
Uden at remse hele hans CV op er han tidligere professor i socialantropologi ved Aarhus Universitet, har famøst været på flugt fra den russiske mafia under feltarbejde i Sibirien, var en årrække leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum, og nå ja, så er han direktør for Nationalmuseet.
Umiddelbart en stærk kandidat som eksperten i studiet, når hans gode og historie-begejstrede kammerat Simon Jul gerne vil vende verdenshistorien.
Pudsigt nok virker det flere gange som om, at det forholder det sig helt omvendt.
Det er lige dele fascinerende og besynderligt at opdage Simon Juls meget nidkære og overraskende evne til at fremmane den ene vanvittige paratviden om verdenshistorien efter den anden. En paratviden, som fremstår væsentlig større og mere dybdegående end Ranes.
Det er heller ikke sjældent, at Rane Willerslev optræder lidt pinligt uvidende i forhold til sin medvært. For eksempel i andet afsnit, hvor Simon Jul introducerer begrebet koprolit.
“Hvad fanden er det?” spørger Rane.
Det er en forstenet lort, som ifølge Wikipedia har været en vigtig komponent i palæontologien – altså livets historie på jorden.
Det ved Simon Jul heldigvis meget om.
Eksotiske anekdoter
Rane Willerslev er desværre ofte lidt en klods om foden på Simon Juls tilsyneladende uendelige viden om lorte-gudinder, vikingernes forbrug af euforiserende stoffer eller den første daterede danske kogebog. Det er altid interessant at høre Simon Jul fortælle, men lige så frustrerende at høre Rane Willerslev afbryde med sine forstyrrende ja’er.
Som lytter undrer man siger over, hvordan det kan være, at en så relativt medietrænet person som Rane Willerslev ikke kan lade være med konstant at sige »ja«.
Det virker måske som et besynderligt punkt at rette kritik mod, men det ville virkelig gavne podcasten, at han lærte at lytte aktivt i stilhed. Afbrydelserne bliver færre, som programmerne skrider frem, men når man først har lagt mærke til det, er det svært at ryste af sig i de nyere programmer.
I ‘Historien om alt’ fornemmer man til gengæld, at Rane Willerslev og Simon Jul er castet, fordi de hver især har oplevet væsentligt mere end gennemsnitsdanskeren. Ud over Simon Juls uendelige paratviden, er det deres respektive eksotiske anekdoter, der er programmets helt store styrke.
Som i episoden om stoffer, hvor Rane Willerslev fortæller en historie om Svampe-Fanny, der kurerede hans psykotiske og depressive tilstand på bagkant af en skilsmisse med et guidet svampe-trip.
Et andet højdepunkt finder man i programmet om lort, hvor Simon Jul fortæller historien om en nærdødsoplevelse til et bryllup hos et oprindeligt folk på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet forårsaget af voldsom diarré. Han blev reddet af en lokal, shaman-agtig type, der behandlede ham med en alternativ kur bestående af te med pot og knastørt brød.
Og der er mange lige så usædvanlige og sjove anekdoter i programmet, som lykkeligvis også får lov at fylde i programmet.
Den bagerste mund uden tænder
Simon Jul har alle dage haft et meget underholdende sprog, og det eksemplificeres i de skrevne introer, hvor han får lov at spille med sine poetiske muskler.
Eksempelvis i sin intro til afsnittet om lort.
»Mangler vi egentlig at prise lorten for noget højere eller vigtigere, eller er det stadig et bandeord og noget, man kun snakker om med lidt afsky i stemmen, når man skal ud og trylle med den bagerste mund uden tænder?«, lyder det fra Simon Jul.
En makaber, men åbenlys sjov og effektiv måde at starte et program om afføring på, og faktisk kommer de også frem til et svar på det spørgsmål i løbet af programmet.
For ja, vi mangler tilsyneladende at prise vores afføring mere, bliver indtrykket af at lytte til kæmpenørden, men dog stadig lægmanden Simon Jul og hans ekspert-ven Rane Willerslev.
Derfor er man som lytter helt klar på at blive klogere på de kuriøse aspekter af verdenshistorien i de kommende programmer. Det ville bare være rart at kunne høre om lort uden afbrydelser.
Kort sagt:
Den potentielt dynamiske duo bag ‘Historien om alt’ spænder ben for sig selv med konstante afbrydelser og en pudsig rollefordeling.
Podcasten er anmeldt på baggrund af de første fem episoder.