Bruce Springsteen – en fest på første række

Med en karriere, der efterhånden strækker sig over en halv menneskealder, burde ingen forvente, at Bruce Springsteen stiller med hele arsenalet af rockklassikere til hver koncert. Men selvom ‘Thunder Road’, ‘Tougher Than the Rest’ og ‘Born in the USA’ indtil videre ikke har været selvskrevne indlæg på den sejlivede amerikaners Europa-turne, er midaldrende mænd i forvaskede Springsteen-T-shirts – og de udgør altså størstedelen af Springsteens fanbase – heldigvis ikke de sværeste i denne verden at tilfredsstille.

Især ikke når Springsteen, som denne aften ophøjede sig selv til stationrockens entertainer numero uno, knoklede røven ud af de stramme jeans for at komme det kollektive sløvsind til livs, der af forståelige årsager lægger lidt af en dæmper fra række fem og bagud ved disse gigantkoncerter.

Når Springsteen hyggesnakker med de første rækker, deler fadøl ud til publikum og i øvrigt lader diverse overkåde kvindfolk befamle hans uden tvivl fornemme bagdel, kan han, Little Steven, Clarence Clemons og resten af The E-Street Band for den sags skyld stille sig op og bøvse i mikrofonen i to stive timer. Selvom Parkens akustik nåede et foreløbigt lavpunkt, virkede det i øjeblikket ligegyldigt, når den 58-årige legende gled tværs over scenegulvet, som var han på hjemmebane i New Jersey i 1975.

Mere tvivlsomt er det, om publikum på de bagerste rækker havde en lige så god aften som dem på de første. Det er fandens svært at argumentere imod Springsteens energiske optræden, men festen forblev for det meste i nær afstand af manden selv. Dem, der kom efter glemte perler fik, hvad de ville have. Men måske gik der et par midaldrende mænd med nyindkøbte Springsteen-T-shirts halvskuffede hjem.