John Legend
Futurisme er ikke det første, man forbinder med John Legend. Nok har han igennem karrieren krydret med hiphop, reggae og andre genrer, men musikerens output har for det meste været forankret i klassisk 70’er-soul og -r’n’b. Men på dette hans fjerde soloalbum lykkes det Legend at introducere tiltrængt nytænkning.
’Made To Love’ præsenterer et atypisk råt lydbillede med et metallisk beat og mørkemanende synthesizers, der afføder indtrængende vokalpræstationer fra Legend og sangerinden Kimbra. Under ’Wanna Be Loved’ omgives sangeren af susende og gurglende undersøiske lyde, mens Hit-Boys raslende, tonstunge beat på ’Caught Up’ kontrasteres af florlette, lyse synthesizers og Legends muntre opfordring til elskeren om at bruge aftenen på at lave afskrivninger med ham.
Desværre spænder Legends gode intentioner ofte ben for ham. Hyldesten til hans forlovede, den spartanske klaverballade ’All of Me’, er drivende sentimental, på én gang så intetsigende og opsvulmet, at den burde høre til i et talentshow fremfor hos en sanger med prædikatet ’soul’. At Legend uden hørbar ironi leverer linjer som »cards on my table / we’re both showing hearts« gør ikke sagen bedre.
Med en længde på 16 tracks – 20 på deluxe-versionen, en undværlig tilføjelse medmindre man absolut må høre Legend duettere med Seal, afprøve blid MOR-jazz på ’Aim High’ og andet søvndyssende materiale – ville en højere kvalitetskontrol have hjulpet. I stedet for at tage skridtet fuldt ud i en mere elektronisk, eksperimenterende retning, falder Legend tilbage på karakterløse ballader og opdateringer af organisk soul, der er hørt bedre i bagkataloget.