Mariah Carey har ikke hørt om Katy Perrys famøse rumeventyr: »Er det her sandt?«

Mariah Carey har ikke hørt om Katy Perrys famøse rumeventyr: »Er det her sandt?«
Mariah Carey. (Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

En række showbiz-kollegaer var ude med riven efter Katy Perry, da popstjernen i april sammen med fem andre kvinder tog på en kort tur ud i rummet i et fartøj af Jeff Bezos’ firma Blue Origin.

Popkollegaen Mariah Carey var ikke blandt kritikerne. Hun var heller ikke tilhænger. For hun har faktisk først lige nu fundet ud af, at Perry har været på en medieombrust rumeventyr, skriver Entertainment Weekly.

Det skete, da hun gæstede BBC-radioprogrammet ‘The Scott Mills Breakfast Show’, hvor værten stillede hende spørgsmålet: »Kunne du tænke dig at tage ud i rummet, du ved, ligesom Katy Perry gjorde?«.

»Har hun været i rummet?«, sagde Carey forbløffet. »Hvor tog hun hen?«.

»Rummet«, lød værtens svar, inden han med hjælp fra sine radiokollegaer kunne præcisere: »I kredsløb og tilbage igen«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Carey var stadig ikke helt overbevist. »Og det her er sandt?«, sagde hun spørgende, inden hun imponerede roste Perry: »Jeg er ikke sur på hende. Det er fantastisk«.

Men samtalen startede jo egentlig med et spørgsmål angående Careys egen potentielle astronatdrøm. Og her lød svaret i sidste ende: »Jeg tror, jeg har gjort nok«.

Det 56-årige popikon annoncerede i sidste måned sit første album i syv år. Det bærer titlen ‘Here For It All’ og udkommer 26. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af