KOMMENTAR. Begejstringen vil ingen ende tage.
Når danske film og serier indtager Netflix og stryger til tops på streamingtjenestens globale popularitetslister, er der rød-hvid jubel i bedste landskampsstil.
I sidste uge var det Mehdi Avaz’ romantiske komediedrama ’Mango’, der gik direkte ind som den mest sete ikke-engelsksprogede film på tjenesten, mens undercoverthrilleren ’Legenden’ ugen før var nummer 1 på listen over de mest populære ikke-engelsksprogede serier. Selv samme liste, som overklassekrimien ’Reservatet’ tilbage i foråret toppede tre uger i træk.
Det skaber overskrifter i de danske medier, og det er mestendels velfortjent. Det er værd at fejre, at dansk indhold klarer sig godt på verdens største streamingtjeneste og bliver eksponeret for millioner af mennesker verden over.
’Mango’ blev set 5,8 millioner gange på under en uge – tal, der får selv gigantiske biografsucceser som ’Druk’ og ’Ternet Ninja’ til et ligne metervarer. ’Reservatet’ blev i løbet af sine i alt fem uger i top 10 set svimlende 32 millioner gange. Der er en god chance for, at flere udlændinge har oplevet Ingeborg Topsøe og Per Flys fortælling, end der har set ikoniske danske flagskibe som ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’.
Det skaber et fortræffeligt udstillingsvindue for danske skuespillere, filmskabere og dansk film i det hele taget, som man bestemt ikke skal underkende.
Samtidig er det værd at nuancere billedet med et mere nøgternt end nationalromantisk blik.
Noget skal jo ligge i toppen …
For eksempel er det værd at bemærke, at der næsten altid er engelsksprogede titler, der klarer sig endnu bedre.
Netflix er en exceptionel affyringsrampe for internationalt indhold, som vi har set med globale fænomener som ’Squid Game’, ’Papirhuset’ og ’Lupin’. Første sæson ’Squid Game’ er blevet set 265 millioner gange.
Men generelt – og ikke mindst på filmområdet – er det trods alt det engelsksprogede, der dominerer. Samme uge som ’Mango’ gik Guillermo Del Toros storstilede ’Frankenstein’ ind som nummer 1 med 29 millioner views, altså næsten fem gange flere.
Samtidig vil der altid være en selvopfyldende profeti forbundet med Netflix’ popularitetslister. Med en så direkte adgang til millioner af seere verden over, for hvem Netflix er selve startsiden til al streaming, kan tjenesten promovere nye titler så intenst, at de nærmest per automatik vil få et betragteligt publikum.
Netflix producerer desuden ikke helt så meget indhold som tidligere – i 2022 havde man premiere på 749 originals, sidste år var det 589. Hver enkelt titel har derfor alt andet lige større chance for at slå igennem. Og noget skal jo altså ligge nummer 1 hver eneste uge, også selvom de egentlige seertal er moderate i forhold til tjenestens samlede abonnementsbase, der tæller 300 millioner.
Endelig er det langt fra alt Netflix’ populære indhold, der for alvor sætter sig fast. ’Mango’ vil for mange nok være en film, der går ind igennem det venstre øje og ud gennem det højre. De kvantitativt markante seertal til trods vil dens langsigtede kulturelle gennemslagskraft næppe nå ’Druk’s til sokkeholderne.
Top-listerne siger jo heller ikke noget om, hvorvidt publikum rent faktisk kan lide, hvad de ser. Mange Netflix-hits er film- og serieverdenens svar på lufthavnslitteratur – kulørte og fængende, måske endda velskabte og velspillede, men også hurtigt glemt.
Har du hørt om …?
Det er langt fra alle Netflix-hits, som man om blot et halvt eller helt år vil huske som andet end døgnfluer.
I sidste uge var den mest sete ikke-engelsksprogede serie på tjenesten den brasilianske ’Ruler of Fortune’, og de seneste uger har italienske ’The Monster of Florence’, mexicanske ’No One Saw Us Leave’ og sydkoreanske ’Genie Make a Wish’ været oppe at runde førstepladsen. På den tilsvarende filmliste har etterne heddet ’Caramelo’, ’Elixir’ og ’French Lover’. Næppe titler, som mange herhjemme har hørt om – eller som vil blive husket om en måned.
Når vi står med en dansk Netflix-triumf, bør vi derfor stadig klappe i hænderne, men også huske at stille os selv spørgsmålene:
Holder de fast i deres position i mere end én uge? Er de konkrete seertal reelt høje (for eksempel sammenlignet med de engelsksprogede titler)? Har man mest af alt har været heldig med at ramme en uge, hvor der ikke var så meget andet nyt og spændende på programmet? Og har serien en bredere kulturel gennemslagskraft end de kliniske seertal?
Endelig må man huske, at Netflix altid understreger, at lokale produktioner først og fremmest laves for det lokale publikum, og at det blot er en ekstra fjer oven i hatten, hvis de ’rejser’. Lige nu er ’Mango’ den mest populære film i Danmark, mens ’Legenden’ har måttet afgive pladsen på serielisten til Claire Danes og Matthew Rhys i ’The Beast in Me’. ’Reservatet’ var utroligt populær både ude og hjemme.
Så alle forbeholdene til trods går det godt for de danske Netflix-film og -serier for tiden. Hvilket baner vejen for flere af slagsen i fremtiden.