1. POV: Du er en skovhugger i starten af 1900-tallet
Joel Edgerton må siges at have det modsatte af iPhone-face. Røgsignalsansigt? Frontier-face?
Den australske skuespiller er i hvert fald som skabt til hovedrollen i Netflix-aktuelle ‘Train Dreams’ som skovhuggeren Robert Grainier, der bevæger sig gennem en både smuk og brutal tilværelse i begyndelse af 1900-tallets USA.
Han bygger sig en hytte i naturen med sit livs kærlighed Gladys (Felicity Jones, der holder den amerikanske drøm-fanen højt efter ‘The Brutalist’) og nyder et liv som taget ud af det lille hus på prærien, bare endnu flottere. Men når arbejdet med at fælde træer river ham væk fra habitatet, mærker han tiltagende lumberjack-ennui.
Som du måske har gættet udfra handlingsbeskrivelsen, er ‘Train Dreams’ ikke nogen actionpakket affære, men bør alligevel opleves for sit gennemførte og virkelig flotte stemningsportræt af et i dag politisk idealiseret USA. Filmen rygtes til at have Oscar-chancer.
Hver eneste granskov, bjælkehytte og selebuks er så smuk at se på, at man tror, det er løgn. Man er næsten klar til at rejse tilbage i tiden, selv når det gør ondt.
‘Train Dreams’ kan ses på Netflix.
2. POV: Du bor i en by uden wifi
Der er trods alt stadig en stor del af befolkningen, der godt kan huske, hvordan det er at leve uden konstant adgang til internet og telefoner.
Alligevel er det så godt som umuligt at forestille sig pludselig at skulle leve et oldschool analogt liv igen.
Derfor er det hamrende eksotisk at besøge den lille amerikanske by Green Bank i den skandinavisk instruerede dokumentar ‘Den sidste stilhed’. Her er der nemlig forbud mod alt fra mobiltelefoner til mikroovne i hel byzone, fordi den ligger lige op af verdens kraftigste radioteleskop. Er det rawdogging-drømmen? Er det røvsygt? Hvordan fungerer officielt mobilpoliti i praksis?
Ifølge Soundvenues anmelder Benjamin Damon er mødet med byen og dens indbyggere et femstjernet gudesmukt bekendtskab.
‘Den sidste stilhed’ kan ses på DRTV.
3. POV: Du er toiletskrubber i Japan
Vi dvæler lige videre ved gudesmukke film om det simple (smartphone-løse) liv. Og her er der få film fra de seneste par år, der har gjort større indtryk end Wim Wenders ‘Perfect Days’.
Ingen havde regnet med, at et liv som aldrende toiletskrubber i Tokyo kunne være både meditativt og misundelsesværdigt. Men det skal man blot tilbringe en dag med den mystiske Hirayama for at få modbevist. Faktisk er det både sjovt og livsbekræftende.
Forbered dig på en voldsom trang til at tage til Japan (hvis du altså ikke allerede er der i forvejen, ligesom hvad der virker som halvdelen af København). Til at spise sandwiches i parken, fotografere træer, lytte til Lou Reed på kassettebånd og læse klassikere i et minimalistisk rum. Og måske besøge nogle af de mange kunstfærdige bylokummer, der bliver renset i filmen.
‘Perfect Days’ kan ses på Filmstriben.
Set det hele? Tjek sidste uges anbefalinger.