’Før mørket’: Norsk stortalent er brillant i intens streamingaktuel nødhjælpsfilm
FILM. Du har måske hørt om det, men du har med en vis sandsynlighed også glemt det igen:
At der siden 2012 har været borgerkrig i Den Centralafrikanske Republik mellem den muslimske milits Seleka og den kristne milits Anti-Balaka.
Den streamingaktuelle norske film ’Før mørket’ tager fat om borgerkrigen med et smart greb, der gør den komplicerede situation håndgribelig for alle. Den fokuserer nemlig på et ekstremt kondenseret hjørne af krigens meningsløse rædsel og ødelæggelse.
Stort set hele fortællingen udspiller sig således på én lille sygeklinik i hovedstaden Bangui, hvor nødhjælpsarbejdere fra en NGO er til stede for at yde støtte til alt fra sårede civile til kvinder i fødsel. Her arbejder norske Linn (Kristine Kujath Thorp), som er baseret på en virkelig norsk nødhjælpsarbejder, Lindis Hurum, der i dag er generalsekretær i den norske afdeling af Læger uden Grænser. Hun udgav i 2016 bogen ’Det finnes ingen de andre – det er bare oss’, som har inspireret filmen.
Over et enkelt døgn den 24. december 2013 følger vi Linn og hendes kollegaer i det ekstremt intense arbejde på klinikken, der er placeret i den store flygtningelejr M’Poko.
Tætte nærbilleder, hektisk klipning og et kamera i konstant rystende bevægelse vækker minder om en Paul Greengrass-film. Man holder klaustrofobisk vejret, mens tungt bevæbnede soldater fra Anti-Balaka vurderer, om nødhjælpsbilen skal have lov til at passere et checkpoint for at kunne udføre deres arbejde.
Det er så business as usual, som det nu kan være for nødhjælpsarbejdere i et borgerkrigsramt område, men denne juleaftensdag bliver ikke helt som forventet, for pludselig forvilder en stærkt traumatiseret muslimsk mand sig ind på klinikken og råber i vilden sky.
Lige uden for hegnet omkring klinikken befinder de kristne soldater sig, og de må under ingen omstændigheder finde ud af, at NGO’en hjælper en muslimsk mand. Og så er der ellers lagt i kakkelovnen til en hæsblæsende affære, hvor Linn og kollegaerne må deale med alt fra kejsersnit til åbne skudsår, mens de holder den muslimske mand hemmelig og i øvrigt også lige forsøger at neddæmpe de tiltagende aggressive soldater udenfor.
Redder man sig selv og sine medarbejdere ved at sende en mand i døden, eller risikerer man livet for at redde én person?
De moralske dilemmaer står så tæt i kø, at det truer med at udvande virkningen lidt i længden, ligesom den ikke får for lidt på violinerne.
Til gengæld er hovedrolleindehaver Kristine Kujath Thorp – som har brilleret på dansk i blandt andet ’Bastarden’ og ’Den store stilhed’ – et formidabelt anker. Hun balancerer mellem beslutsomhed og rådvildhed og skifter uden problemer mellem både engelsk, fransk og norsk. Især samtalerne med landsmanden Anders føles autentiske, og det er næsten synd, at de ikke fylder mere.
Forlægget Lindis Hurum har udtalt, at det var vigtigt, at ’Før mørket’ ikke blev en white saviour-fortælling. Det mærker man, at instruktør Eirik Svensson aktivt har arbejdet med at undgå, for det italesættes direkte af adskillige karakterer, hvilket faktisk giver anledning til nogle af filmens bedste scener.
Som da Anders bliver bedt om at posere ved siden af en patient på klinikken. De skal jo bruge et billede til en pressemeddelelse, siger Linn. Han nægter.
Eller da nødhjælpsarbejdernes iltre kontaktperson fra den kristne milits, Victor (Nixon Singa), påpeger, at de jo sådan set bare er »hvide mennesker, der vælger side«.
Det er vigtige pointer i en film, der trods alt stadig er lavet af hvide nordmænd, som udpensler et andet lands stadig aktuelle traumer i en hæsblæsende thriller.
Kort sagt:
Kristine Kujath Thorp er brillant i intens norsk film, der på blot 80 minutter griber fat i nødhjælpsarbejdets dilemmaer under borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik.