’Anaconda’: Nostalgisk Jack Black-film vil gerne være en ny ’Tropic Thunder’, men lugter mere af ’Jumanji’

Man kan næsten ikke tage på jungleeventyr uden at have Jack Black med i bagagen.

Det virker i hvert fald, som om han står øverst på studiernes pakkeliste – betragtet som en magisk, box office-pumpende maskine, der bliver hevet igennem alverdens jungleeventyr for lige at få gang i pengekatten hos studierne. I virkeligheden nok ikke helt skævt.

Men ligesom (den bedste Jack Black i junglen film) ’Tropic Thunder’ er det nye remake-ish af ’Anaconda’ faktisk ganske overraskende værd at se, selvom den falder pladask i Jack Black-fælden.

Udgangspunktet for filmen finder man næsten 30 år tilbage med b-gyseren ’Anaconda’, der havde Ice Cube og Jennifer Lopez i hovedrollerne. Her sejlede et dokumentarhold op ad Amazonas for at … who knows – og støder så på en kæmpe CGI-slange, der dræber dem én efter én. En oldschool-kitschet horrorfilm, som efterhånden sjældent når mainstream. Desværre.

Den nye film laver lidt om på konceptet. For ’Anaconda’ anno 2025 følger Jack Black … okay, ja ja, karakteren hedder da Doug, men lad os være ærlige: Jack Black har spillet Jack Black i jeg ved ikke hvor mange år. En rolle han sjovt nok kan i søvne.

Om ikke andet: Jack Black er en midaldrende mand, der lever af at lave bryllupsvideoer, selvom han i sit eget hoved for længst har set sig selv som rigtig filminstruktør. Det kommer klarest til udtryk i filmen ’The Quatch’, som han lavede, da han var preteen, sammen med sine tre kammerater. Et værk, der i hans egen mytologi stadig står som karrierens egentlige højdepunkt.

En af hans barndomsvenner er Griff (Paul Rudd), som – i modsætning til Jack Black/Doug – faktisk forlod hjembyen og tog til Hollywood for at slå igennem som skuespiller. Og han har da også jobs, men typisk som ’læge nr. 3’ i et ’Grey’s Anatomy’-agtigt tv-show. Så. Not so great.

Efter endnu et bump på filmstjernevejen beslutter Griff sig for at købe rettighederne til førnævnte ’Anaconda’ fra 1997. Planen er et remake, hvor Jack Black skal instruere, og Griff selv spiller hovedrollen. Ambitionsniveauet er tårnhøjt, selverkendelsen meget lav.

De mangler så også bare lige resten af teamet, som de – selvfølgelig – også finder blandt barndomsvennerne fra filmen ’The Quatch’. Sammen teamer de op med den ekstremt joviale Kenny (Steve Zahn), der fungerer som en formfuldendt ubegavet kameramand, og den nyskilte love interest Claire (Thandiwe Newton), som ovenikøbet var barndomskærester med Griff, da de filmede deres barndomsfilm.

Setuppet er sat og – noget overraskende – godt skåret, hjertevarmt og faktisk forbavsende pænt forklaret. Filmen er effektiv til at vise, hvordan og hvorfor det overhovedet giver mening, at de vælger at smutte til Amazonas for at optage et remake af en af deres yndlingsfilm.

Men det viser sig, at ’Anaconda’-slangen faktisk er rigtig. Yadda yadda: Slangen dræber lidt hist og her, jagter dem gennem junglen, de møder et par obligatoriske bad guys og så er vi tilbage på sporet med de elementer, som vi faldt for ved den originale film. Med enkelte, velplacerede nostalgi-overraskelser oven i hatten.

Kemien mellem de fire bærende karakterer er overraskende god. Her skal særligt fremhæves Steve Zahn, der med sin venlighed, totale underdanighed samt mangel på situationsfornemmelse ender med at blive filmens mest charmerende element.

Dog skal det siges, at et af filmens absolut mest underholdende elementer er, hvordan den leger med metalaget omkring den originale 1997-film. Det tangerer måske til nostalgiinducerende fanservice, men det også er både genremæssigt forfriskende og befriende. For ligesom sin forgænger er 2025-versionen i bund og grund en dybt kitchet film, måske endda mere bevidst denne gang, og det gør den altså mere tålelig at se.

Udover referencer til 90’ernes b-film er ’Anaconda’ også selvironisk meta. Filmen trakterer med manuskriptskrivning, budgetdiskussioner, dårlige locations, skuespilleregoer, genrefilmklichéer og de ofte absurde Hollywood-ambitioner, som følger med produktionen af film. For alle med bare en smule interesse i b-film er det en sand fryd.

For det virker til, at både skuespillere og instruktør Tom Gormican har et kærlighedsforhold til den originale film samt b-filmgenren i sin helhed. Og det er enormt sjovt at bemærke de mange anerkendende nik og stikpiller til filmfolk, der bliver sendt undervejs.

Der er altså en del roser at give filmen, men der er også rigtig mange øjeblikke, hvor den knækker over.

Alt for ofte føles ’Anaconda’ som en spinoff i ’Jumanji’-franchisen (et andet nostalgibaseret cash grab). Og filmem kunne med lige så god ret have heddet ’Jumanji 3: My Anaconda Don’t’, i stedet for at være den reelle, spirituelle efterfølger til ’Tropic Thunder’, som den ellers gerne vil være. Den ender et sted mellem de to, desværre.

Men helt ærligt: Går man ind med forventningen om en millennial-nostalgitrip af en feel-good stoner-komedie, så er man faktisk underholdt, og med lave forventninger kan man ligefrem have en kæmpe fest med at se filmen.

Og som én, der også er tissegenert, føler jeg mig set i en af årets mest ligegyldige og bizarre scene.

---

Kort sagt:
’Anaconda’ er en hjertevarm nostalgitur, hvor Jack Black og venner på underholdende og metabevidst facon hylder den originale 90’er-film og b-filmgenren generelt. I sidste ende falder filmen dog et sted mellem ’Tropic Thunder’-ambitioner og et ’Jumanji’-agtigt cash-grab.