Harry Styles er tilbage – annoncerer nyt album

Harry Styles er tilbage – annoncerer nyt album
Harry Styles (Foto: PR)

Bortset fra lanceringen af en sexlegetøjkollektion har der været stille fra Harry Styles, siden han i 2023 afsluttede sin turné med 2022-albummet ‘Harry’s House’.

I slutningen af sidste år brød han imidlertid tavsheden med en emotionel koncertkortfilm, der med ordene »we belong togehter« både kunne signalere en afslutning og en begyndelse på noget nyt. Sidstnævnte syntes at være tilfældet, da plakater med selvsamme frase dukkede op i byer verden over tidligere i denne uge.

Nu er det så officielt, at Harry Styles har et nyt album på vej. Det hedder dog ikke ‘We Belong Together’.

Nej, i stedet har popstjernen netop afsløret, at hans fjerde soloalbum har fået den spøjse titel ‘Kiss All The Time. Disco, Ocationally’.

Kid Harpoon, som også arbejdede på ‘Harry’s House’, herunder hitsinglen ‘As It Was’, har produceret alle 12 sange. En eller flere af disse udkommer formentlig snart som singler, men lige nu har vi ingen musikalsk forsmag.

Albummet udkommer 6. marts.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af