Årets Oscar-nomineringer er netop blevet uddelt i Los Angeles, og der var både dansk og norsk triumf – og en utrolig Oscar-rekord.
Den danskproducerede dokumentarfilm ‘Mr. Nobody Against Putin’ – om en russisk lærer, der dokumenterer Putin-regimets indoktrinering af børn i landets skoler – klemte sig lykkeligvis ind i feltet for bedste dokumentar.
Den dansk-norske mesterinstruktør Joachim Triers ‘Sentimental Value’ var en af de helt store vindere med hele ni nomineringer, heriblandt fire skuespilnomineringer (til Renate Reinsve, Stellan Skarsgård, Inga Ibsdotter Lilleaas og – overraskende – Elle Fanning) og alle de største kategorier som film, instruktør, manus og klipning, sidstnævnte til den danske klipper Olivier Bugge Coutté. Den er den skandinaviske film i historien, der har fået flest nomineringer.
Den danske fotograf Dan Laustsen opnåede desuden sin tredje Oscar-nominering for Guillermo Del Toros ‘Frankenstein’. Hans to andre nomineringer var også for Del Toro-film (‘Nightmare Alley’ og ‘The Shape of Water’).
Og så fik den danske makeupartist tilmed en nominering for sit arbejde på den norske gyser ‘The Ugly Stepsister’.
Ryan Cooglers historiske vampyrfilm med en dobbelt Michael B. Jordan, ‘Sinners’, blev dagens topscorer med hele 16 nomineringer, herunder en overraskende nominering til Delroy Lindo i den mandlige birollekategori. Det er simpelthen ny Oscar-rekord! Den tidligere rekord var 14 til ‘Titanic’, ‘All About Eve’ og ‘La La Land’.
Paul Thomas Andersons storroste Leonardo DiCaprio-film ‘One Battle After Another’ opnåede hele 13 nomineringer, mens Josh Safdies hyperintense bordtennis- og periodedrama ‘Marty Surpreme’ med Timothée Chalamet tog ni nomineringer. ‘Nomadland-instruktør Chloé Zhaos alternative Shakespeare-biopic ‘Hamnet’ med Jessie Buckley og Paul Mescal (dansk premiere 5. marts) nuppede otte af slagsen.
En af årets store overraskelser var, at Formel 1-filmen med Brad Pitt, ‘F1’, klemte sig ind i Bedste Film-feltet. En anden var, at Kate Hudson blev hovedrollenomineret for musikfilmen ‘Song Sung Blue’, som ellers ikke har vakt meget opmærksomhed.
For første gang skal der i år uddeles en pris for Bedste Casting, og de første nomineringer i kategorien gik i høj grad til de store favoritter fra Bedste Film-feltet.
Årets Oscar-show finder sted i Dolby Theatre i Los Angeles natten til 16. marts dansk tid med Conan O’Brien som vært.
Oscar-nomineringerne 2026
Bedste film
Bugonia
Frankenstein
F1
Hamnet
Marty Supreme
One Battle After Another
Sentimental Value
Sinners
The Secret Agent
Train Dreams
Bedste instruktør
Paul Thomas Anderson, One Battle After Another
Chloe Zhao, Hamnet
Ryan Coogler, Sinners
Josh Safdie, Marty Supreme
Joachim Trier, Sentimental Value
Bedste kvindelige hovedrolle
Jessie Buckley, Hamnet
Rose Byrne, If I Had Legs I’d Kick You’
Kate Hudson, Song Sung Blue
Renate Reinsve, Sentimental Value
Emma Stone, Bugonia
Bedste mandlige hovedrolle
Timothée Chalamet, Marty Supreme
Leonardo DiCaprio, One Battle After Another
Wagner Moura, The Secret Agent
Ethan Hawke, Blue Moon
Michael B. Jordan, Sinners
Bedste kvindelige birolle
Teyana Taylor, One Battle After Another
Elle Fanning, Sentimental Value
Inga Ibsdotter Lilleaas, Sentimental Value
Amy Madigan, Weapons
Wunmi Musaku, Sinners
Bedste mandlige birolle
Stellan Skarsgård, Sentimental Value
Benicio Del Toro, One Battle After Another
Jacob Elordi, Frankenstein
Delroy Lindo, Sinners
Sean Penn, One Battle After Another
Bedste originalmanuskript
Blue Moon
It Was Just an Accident
Marty Supreme
Sentimental Value
Sinners
Bedste adapterede manuskript
One Battle After Another
Hamnet
Train Dreams
Bugonia
Frankenstein
Bedste dokumentarfilm
The Perfect Neighbor
Come See Me in the Good Light
Cutting Through Rocks (Saras stempel)
Mr. Nobody Against Putin
The Alabama Solution
Bedste internationale film
The Secret Agent (Brasilien)
Sentimental Value (Norge)
It Was Just an Accident (Frankrig)
Sirat (Spanien)
The Voice of Hind Rajab (Tunesien)
Bedste animationsfilm
KPop Demon Hunters
Zootopia 2
Elio
Arco
Little Amélie or the Character of Rain
Bedste klipning
One Battle After Another
Sinners
Sentimental Value
F1
Marty Supreme
Bedste fotografering
Sinners
One Battle After Another
Train Dreams
Frankenstein
Marty Surpreme
Bedste casting
Marty Supreme
Sinners
One Battle After Another
The Secret Agent
Hamnet
Bedste originale score
Hamnet
Bugonia
Frankenstein
One Battle After Another
Sinners
Bedste sang
Dear Me, Diana Warren Relentless
Golden fra ‘KPop Demon Hunters’
I Lied to You fra ‘Sinners’
Sweet Dreams of Joy, Viva Verdi
Train Dreams fra ‘Train Dreams’
Bedste production design
Frankenstein
Hamnet
Marty Supreme
One Battle after Another
Sinners
Bedste lyd
F1
Frankenstein
One Battle After Another
Sinners
Sirāt
Bedste visuelle effekter
Avatar: Fire and Ash
F1
Jurassic World: Rebirth
The Lost Bus
Sinners
Bedste kostumedesign
Avatar: Fire and Ash
Frankenstein
Hamnet
Sinners
Marty Supreme
Bedste makeup og hår
Frankenstein
Kokuho
Sinners
The Smashing Machine
The Ugly Stepsister
Bedste liveaction-kortfilm
A Friend of Dorothy
Butcher’s Stain
Jane Austen’s Period Drama
The Singers
Two People Exchanging Saliva
Bedste dokumentarkortfilm
All the Empty Rooms
Armed Only with a Camera
Children No More: Were and Gone
The Devil is Busy
Perfectly a Strangeness
Bedste animationskortfilm
Butterfly
Forever Green
The Girl Who Cried Pearls
Retirenment Plan
The Three Sisters
