’Just Look Up’: Enigmatisk klimaaktivist står i vejen for Adam McKay-produceret dansk portrætfilm
CPH:DOX. Det er nogle store navne, der har lagt navn til den danskproducerede dokumentarfilm ’Just Look Up’ af den danske debutant Emma Wall (gift med Jeremy Strong, for dem der interesserer sig for den slags) og amerikanske Betsy Hershey.
Filmen er executive produceret af Adam McKay og tager sin titel efter instruktørens Netflix-film ’Don’t Look Up’, hvor en kæmpemæssig meteor med kurs mod jorden blev metafor for virkelighedens magthavere og deres kollektive benægtelse af det nært forestående klimakollaps.
Læg dertil ’The Act of Killing’-mester Joshua Oppenheimer, som sidste år var aktuel med den postapokalyptiske musical ’The End’ om konsekvenserne af … et klimakollaps.
Stjernestøvet tydeliggør, at ’Just Look Up’ har fat i et brændende aktuelt emne med sit portræt af klimaaktivisten Michael Greenberg, der som direktør for den kontroversielle organisation Climate Defiance har skabt overskrifter og virale videoer ved at konfrontere politikere som J.D. Vance og milliardærer som Bill Gates med deres medskyld i klimaforandringer.
På samme måde som Leonardo DiCaprios karakter i McKays film forsøger Greenberg utrætteligt at få folk til at se op og anerkende, at vi har kurs mod afgrunden.
Dokumentaren tager os helt tæt på Greenbergs aktioner over en årrække med optagelser, der viser, hvordan konservative politikere og deres støtter ofte reagerer med vold, når Climate Defiance infiltrerer alt fra gallaarrangementer under J.D. Vances valgkamp til talks med olie- og kulmilliardærer på country clubs for at holde magthaverne ansvarlige. Det havde været opsigtsvækkende, hvis det ikke var, fordi billederne allerede har cirkuleret vidt og bredt på sociale medier.
Greenberg og hans kollegaer vil ikke længere spørge pænt, om magthaverne ikke nok vil lytte. Med ikkevoldelige metoder er målet i stedet at udskamme klimasynderne og derigennem fange folks opmærksomhed på sociale medier med deres konfrontatoriske videoer, der er designet til at skabe overskrifter og dermed få klima helt i top af den politiske dagsorden.
Greenbergs sag og idealisme er forbilledlig i en tid, hvor mange af os føler os magtesløse som individer og sætter vores lid til strukturelle løsninger, som aldrig kommer.
Men som film fungerer ’Just Look Up’ desværre ikke altid lige godt, hvilket i særdeleshed skyldes dens persondyrkelse af Greenberg, som filmholdet samtidig har umanerligt svært ved at komme ind på livet af.
Selvom Greenberg beredvilligt deler ud af sine erfaringer som jøde og homoseksuel i USA til de open mic-aftener, hvor han på let tåkrummende vis forsøger at fundraise, er han for det meste distanceret, indelukket og ikke synderligt villig til at indgå i diskussioner med hverken filminstruktørerne eller sine kollegaer. Selv når vi er med på besøg hos hans bedstefar, der sår tvivl om klimaforandringer og ikke støtter op om barnebarnets metoder, føles det, som om vi holdes ud i strakt arm.
Personfokusset gør, at alle de aspekter af filmen, som for alvor er interessante, forbliver underudforskede. Der bliver ikke for alvor dykket ned i gruppens interne spændinger, hvor en kollega presser på for, at Greenberg ansætter en meddirektør – et krav, der bliver modsvaret med en tom stirren og et smil, hvorefter filmen aldrig tager emnet op igen.
Samtidig forbliver det på overfladen, når vi overværer gruppens interne diskussioner af midler og mål: Er de for konfrontatoriske? Risikerer de, at deres publikum faktisk får sympati med de syndere, de forsøger at stemple som klimakriminelle?
Fordi filmen langt hen ad vejen har travlt med at klappe de medvirkende og deres sag i mål – ligesom liberale politikere som Zohran Mamdani gør undervejs i filmen – taber den også de interessante, menneskelige diskussioner af, hvad det vil sige at bedrive aktivisme i en tid, hvor vi er splittede som aldrig før, og hvor effekten af individuel handlekraft kan synes utopisk.
Tunnelsynet fravrister filmen mange af dens dokumentariske kvaliteter og får den til at grænse mod det frelste.
Det er sigende, at ’Just Look Up’ er allerbedst i de scener, hvor Greenberg er fraværende. Som når vi ser det sammenhold, der opstår mellem menige Climate Defiance-medlemmer, da de bliver løsladt fra fængsel efter en aktion, hvor de stormede græsset til den årlige Congressional Baseball Game.
Her når filmen den emotionelle slagkraft, den stiler efter, når man ser mennesker i alle aldre, der uselvisk risikerer deres egen sikkerhed for os alle sammen – og berørte løfter hinanden op på den anden side, når deres forældre ikke støtter dem.
Kort sagt:
Adam McKay-produceret dansk dokumentar om klimaaktivisme fortaber sig i uheldig persondyrkelse.