Nicolas Winding Refn fik sit store karrieremæssige comeback på Cannes Film Festival tilbage i 2011, da ‘Drive’ fik verdenspremiere og indbragte ham prisen for bedste instruktør.
Siden har han været tilbage i kampen om Guldpalmen med både ‘Only God Forgives’ og sin seneste film, ‘The Neon Demon’ fra 2016.
Nu, ti år senere, vender han tilbage til den prestigefulde sydfranske festival med sin første film siden, ‘Her Private Hell’. Denne gang dog ikke i hovedkonkurrencen, men i en placering uden for konkurrence, hvilket kan ses som et signal om, at den danske provokatørs nye film ikke er et betydeligt løft fra hans post-‘Drive’-projekter, der generelt har fået lunkne modtagelser. Det er i hvert fald en degradering, men nu må vi se.
Vi ved endnu ikke, hvad ‘Her Private Hell’ handler om, men den beskrives som en thriller og har talenter som Charles Melton (‘May December’, den kommende ‘Beef’ sæson 2), Sophie Thatcher (‘Yellowjackets’, ‘Heretic’) og Diego Calva (‘Babylon’) på rollelisten.
Festivaldirektør Thierry Fremaux annoncerede her til formiddag årets store program, hvor hovedkonkurrencen udgør filmverdenens smalleste nåleøje.
Her finder man i år en række af verdens mest anerkendte auteurs, heriblandt Pedro Almodovar, ‘Shoplifters’-instruktør Hirokazu Kore-eda, ‘Drive My Car’-instruktør Ryusuke Hamaguchi, ‘4 måneder, 3 uger, 2 dage’-instruktør Christian Mungiu , ‘Ida’-instruktør Pawel Pawlikowski, ‘Nader og Simin’-instruktør Asghar Farhadi og ‘Close’-instruktør Lukas Dhont.
Festivalchefen brystede sig desuden af, at der i år er fem kvindelige instruktører i hovedkonkurrencen mod de sædvanlige fire stykker.
Det er et program foreløbigt renset for de store amerikanske titler – det tætteste, vi kommer på, er Ira Sachs’ aids-film ‘The Man I Love’ med Rami Malek og Rebecca Hall, om end Fremaux alluderede til, at en film, alle ventede ville være i lineuppet, vil komme senere. Det kan meget vel være James Grays ‘Paper Tiger’ med Scarlett Johansson, Miles Teller og Adam Driver. Programredaktionen lukker udvalget meget tæt op mod deadline, og sædvanligvis tilføjes de sidste titler senere, kort før festivalens start.
Rundt omkring i programmet finder man dog alligevel stjerner som Kristen Stewart, Javier Bardem, Lea Seydoux, Cara Delevingne, Renate Reinsve og Sebastian Stan.
Den sydkoreanske instruktørmester Park Chan-wook (‘Oldboy’, ‘No Other Choice’) er præsident for den jury, der skal udpege Guldpalmen, mens det allerede er annonceret, at Peter Jackson og Barbra Streisand vil modtage Æres-Guldpalmer.
Festivalen finder sted 12.-23. maj.
Her er årets program:
Hovedkonkurrencen:
‘Fatherland’ (Pawel Pawlikowski)
‘A Woman’s Life’ (Charline Bourgeois-Taquet)
‘All of a Sudden’ (Ryusuke Hamaguchi)
‘Bitter Christmas’ (Pedro Almódovar)
‘Coward’ (Lukas Dhont)
‘Fjord’ (Cristian Mungiu)
‘Another Day’ (Jeanne Herry)
‘Gentle Monster’ (Marie Kreutzer)
‘The Birthday Party’ (Léa Mysius)
‘Hope’ (Na Hong-jin)
‘La bola negra’ (Javier Ambrossi, Javier Calvo)
‘Minotaur’ (Andrej Zvyagintsev)
‘Moulin’ (Lazslo Nemes)
‘Nagi Notes’ (Koji Fukada)
‘Notre Salut’ (Emmanuel Marre)
‘Parallel Tales’ (Asghar Farhadi)
‘Sheep in the Box’ (Hirokazu Kore-eda)
‘The Beloved’ (Rodrigo Sorogyen)
‘The Man I Love’ (Ira Sachs)
‘The Dreamed Adventure’ (Valeska Grisebach)
‘The Unknown’ (Arthur Harari)
Uden for konkurrence:
‘The Electric Kiss’ (åbningsfilm)
‘Her Private Hell’ (Nicolas Winding Refn)
‘Diamond’ (Andy Garcia)
‘L’Abandon’
‘Karma’
‘Objet du deli’
‘De Gaulle: The Iron Age’
Cannes Premiere:
‘Propeller One-Way Night Coach’ (John Travolta)
‘Heimsuchung’ (Volker Schlöndorff)
‘Kokurojo: The Samurai and the Prisoner’ (Kiyoshi Kurosawa)
‘The Match’
‘The Third Day’ (Daniel Auteuil)
Special Screenings:
‘Avedon’ (Ron Howard)
‘Cantona’
‘John Lennon: The Last Interview’ (Steven Soderbergh)
‘Rehearsal for a Revolution’
‘The Survivors of Che’
‘Les Matins Merveilleux’
‘L’Affaire Marie-Claire’
Midnight Screenings:
‘Roma Elastico’
‘Colony’
‘Full Phil’ (Quentin Dupieux)
‘Jim Quinn’
‘Sanguine’
Un Certain Regard:
‘Everytime’
‘Forever Your Maternal Animal’
‘La Mas Dulce’
‘Club Kid’
‘Congo Boy’
‘I’ll Be Gone in June’
‘Ben Imana’
‘Meltdown’
‘Teenage Sex and Death at Camp Miasma’
‘Yesterday the Eye Didn’t Sleep’
