Jessy Lanza

Det ikoniske bas-label Hyperdub har signet den canadiske sangerinde Jessy Lanza, og med hendes debutplade, der er blevet til i tæt samarbejde med landsmanden Jeremy Greenspan fra electropop-duoen Junior Boys, er der god chance for, at de har købt sig direkte adgang til de mere kommercielle hitlister.

Lanza slutter sig til den efterhånden lange række af sangerinder, der i løbet af de sidste par år har ladet deres unikke vokaler spille op mod mere eller mindre avancerede elektroniske lydbilleder. I spændingsfeltet mellem Grimes og Jessy Ware, hvor Lanza oftest går sidstnævnte i bedene, formår hun trods alt på flere numre at etablere sit eget elegante take på den moderne basinfluerede r’n’b.

Numre som ’Kathy Lee’, ’Giddy’ og ’As If’ er isnende minimalistiske, og lyder som noget, der burde blive spillet, mens androgyne kvinder og mænd sidder og sipper vodka-drinks på barer bygget i stramme linjer af stål og glas. Den über-coole, nærmest overmenneskelige præcision, som Jeremy Greenspan doserer sit spartane mix af knastørre beats, basanslag og Jessy Lanzas skrøbelige, hviskende vokal, antager et houset udtryk på pladens bedste nummer ’Fuck Diamond’. ’Keep Moving’ er det oplagte hit og med sit 80’er-funkede udtryk – det nummer, hvor man bedst kan genkende lyden af Junior Boys.

Hen imod slutningen taber albummet en smule af pusten, selv om det med albummet titel er tydeligt, at Jessy Lanza gerne vil agere soundtrack til din elskov. Men med mindre, man dyrker sex med cyborgs, så bliver det nok en lige lovlig kold og maskinel oplevelse.