NorthSide ramt af aflysning – afløser er fundet

NorthSide ramt af aflysning – afløser er fundet
Sofia Isella. (Foto: PR)

Med kun to uger til årets NorthSide er festivalen blevet ramt af en aflysning.

Det drejer sig om den britiske singer/songwriter Sienna Spiro, der har måttet aflyse grundet logistiske udfordringer, skriver festivalen.

Til gengæld er NorthSide allerede klar med en erstatning i form af amerikanske Sofia Isella, som overtager samme spilletid og dermed indtager Nova-scenen om lørdagen klokken 17.45.

Den alternative popmusiker har især gjort sig bemærket for sin brug af spoken word og industriel lo-fi. »Hun minder om både Billie Eilish og Nick Cave og er samtidig helt sig selv«, har vi tidligere skrevet om hende.

Sofia Isella debuterede i 2020 med ep’en ‘I’m Not Yours’ og har sidenhen varmet op navne som Florence + The Machine og ikke mindst Taylor Swift. I øjeblikket er hun aktuel med ep’en ‘Something Is a Shell’.

I sidste uge spillede hun desuden en udsolgt koncert i Store Vega. Nu får du altså en ny chance for at opleve Sofia Isella på dansk grund.

NorthSide 2026 finder sted fra 4.-6. juni. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af