KOMMENTAR. Første halvdel af 2026 har været godt for horrorfans.
Nia DaCostas fængende ’28 Years Later: The Bone Temple’ skabte skræk og rædsel i biograferne tilbage i januar sammen med Sam Raimis blodige arbejdssatirethriller ’Send Help’ og youtuberen Markipliers fascinerende ’Iron Lung’.
Senest har de to YouTube-wunderkinds Curry Barker og Kane Parsons høstet stor kritiker- og publikumssucces med henholdsvis ’Obsession’ og ’Backrooms’, som pt. har solgt imponerende 57.000 og 66.000 billetter i de danske biografer.
Men hvor er de danske horrorfilm?
Flere gange har vi håbet på, at nu kom den danske horrorbølge endelig. Senest i 2022, hvor Christian Tafdrup triumferede med sin horrorsatire over den moderne konfliktsky danske mand i ’Speak No Evil’.
Her troede man på, at de nye originale og kvalitetstunge takes på horror i udlandet med alt fra ’Get Out’ til ’The Witch’, ’Hereditary’ og ’Midsommar’ ville kunne få et tiltrængt nordisk twist.
Men det var ikke nok til at ruske liv i det danske horrorfilmkadaver. Der har været små helvedesskrig fra no budget-film som ’Englebørn’ og ’Mulm’, men ellers er dansk gys strandet ved krimithrillers, hvor den ene mere bestialske seriemorder efter den anden skal findes af en plaget panser (’Afdeling Q’, ’Englemageren’) eller civilist (’Nattevagten 2 – Dæmoner går i arv’) med traumer i bagagen.
Gyset prioriteres ikke
Gyserfilm sælger da heller ikke ligefrem som varmt brød herhjemme.
Christian Tafdrups tavse mareridt blev set af lidt over 65.000 mennesker – ok uden at være prangende.
To af de mest hypede amerikanske titler sidste år, ’Sinners’ – der har rekorden for flest Oscar-nomineringer nogensinde – og ’Weapons’ solgte henholdsvis 46.000 og 52.000 billetter.
Og de to mest omtalte horrorfilm året før, Oz Perkins’ sataniske ’Longlegs’ og Coralie Fargeats eminente body horror ’The Substance’, kom op på 39.000 og 24.000 billetter. Fine tal, men stadig langt fra top-10-listerne for billetsalget i Danmark.
Som filmbrancheveteranen Michael Fleischer har belyst i år i sine månedlige biografanalyse ’Biografmarkedet & Beyond’, er horrorfilm underprioriteret i de danske biografer. Således har ’Obsession’ og ’Backrooms’ her i maj kun fået premiere i henholdsvis 45 og 62 biografer ud af lige knap 170 mulige.
Ser man på det samlede billetsalg for danske horrorfilm siden årtusindeskiftet, tegner der sig et grelt billede. I den periode har de 13 film i gyserkategorien tilsammen solgt lidt over 600.000 billetter. Den mindst populære ’Ternet Ninja’-film langede 752.000 billetter over disken alene.
Av.
Giv talenterne frie horrortøjler
Måske vil etableringen af det Nordisk Film Fond-støttet initiativ No Drama Academy, med branchefolkene Lars Christian Detlefsen, Simon Jon Andreasen og Klaus Hansen i spidsen, sætte skub i tingene.
Genre-akademiet, som de selv kalder det, skal hjælpe med at lave film i genrer som action, komedie, fantasy og horror. Drama er verboten.
Det kræver dog, at de først bliver enige om, hvorvidt det er horror eller thrillers, der er et af fokusområderne. De to genrer bliver nævnt i flæng af bagmændene i diverse Facebook-opslag.
Men først og fremmest kræver det visionære instruktører med ambitioner på genrens vegne. Jeg har selv et par stykker i tankerne.
’Hele vejen’-instruktør Jahfar Muataz imponerede under sin studietid på Super16-filmuddannelsen med to uhyre gode kortfilm: Søvnparalysemareridtet ’Kaboos’ er den bedste danske gyserkortfilm, jeg har set til dato, og thrilleren ’Det ottende sakramente’ har flere gyserelementer i sig. Med tanke på hvad han formåede på et beskedent kortfilmbudget, vil jeg virkelig gerne se, hvad han kan drive det til på et ordentligt budget.
Mathias Broe har cementeret sig som en af de vigtigste stemmer, når det kommer til køn, krop og identitet. Med den berusende, nærmest drømmeagtige æstetik fra visse scener af ’Sauna’ er instruktøren oplagt til body horror. Frygten for ikke at passe ind eller føle sig fanget i sin egen krop er emner, Broe tidligere har taget under kyndig behandling i både kortfilm og spillefilmdebuten.
Endelig er der ’Det andet offer’-instruktør Zinnini Elkington. Der er ganske vist en lille spøgelsessekvens i slutningen af debutfilmen, men det er en helt anden horrorsubgenre, jeg håber, hun går i clinch med på et tidspunkt. I 2021 lavede hun nemlig Super16-afgangsfilmen ’Skifting’, som handler om en mor (Emma Sehested Høeg), der bliver mere og mere overbevist om, at hendes barn er blevet udskiftet med en troldeunge.
En spillefilm over den samme skabelon eller en hvilken som helst anden psykologisk gyser fra hendes hånd ville være en drøm.
Bange for at skræmme
Allerede til efteråret får vi en ny dansk gyser med publikumspotentiale.
Pilou Asbæk-filmen ’No Rest For the Wicked’ har ladet vente på sig, men nu skulle det være sikkert, at instruktør Kasper Kalles færøske vampyrfilm får premiere til september. Om den bliver en succes, får vi en forsmag på, når den har international premiere ved Fantasia International Film Festival i Montreal i juli.
Det må jo kunne lade sig gøre. I USA har horrorfilm i en årrække været studiernes foretrukne genre, når der skulle tænkes originale fortællinger uden for de etablerede franchises, ofte endda på små budgetter. Gyset har her haft publikumstække på en måde, som andre genrer ikke har, og det er i høj grad her, nye franchises er blevet født.
’Backrooms’ har i skrivende stund (på 10 dage) indtjent 212 millioner dollars som filmselskabet A24’s største succes til dato. ’Obsession’ kostede 750.000 dollars at lave og har foreløbigt indspillet for 230 millioner dollars. Den har altså tjent sig selv ind 330 gange og kan nu nævnes i samme sammenhæng som Hollywood-gamechangers som ’The Blair Witch Project’ og ’Paranormal Activity’, der også brød igennem lydmuren på minimale budgetter.
Kære dansk film: Drop frygten for at skræmme os – kom nu ind i kampen!