Ung kvinde flygter fra Nordkorea i dansk instruktørs spillefilmdebut

Ung kvinde flygter fra Nordkorea i dansk instruktørs spillefilmdebut
'Hana Korea'. (Foto: Stephanie Stål Axelgård)

Den danske filmskaber Frederik Sølberg har før set ud over landets grænser som dokumentarist og fortsætter i sin debut som spillefilminstruktør.

I ‘Hana Korea’ fortæller han historien om en ung kvinde, der er flygtet fra Nordkorea og skal starte forfra i hovedstaden Seoul, hvor hun både finder ny frihed, ensomhed og begrænsninger.

Det kan man tage forsmag på i filmens trailer, der netop er landet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hovedrollen spilles af den sydkoreanske skuespiller Kim Min-ha, der havde en central rolle i Apple-serien ‘Pachinko’. I castet finder man også Kim Joo-ryung, der har medvirket i ‘Squid Game’ og Ahn Seo-hyun, der spillede den lille pige over for den titulære gris i Bong Joon-hos Netflix-film ‘Okja’.

Sølberg har skrevet og udviklet filmen sammen med Sharon Sungjae Choi, der mest er kendt for at være oversætter for Bong Joon-ho, da ‘Parasite’ blev et verdensomspændende hit. ‘Hana Korea’ har allerede fået medfart i Sydkorea, hvor filmen sidste år vandt publikumsprisen på Busan International Film Festival.

Sølberg stod i 2018 bag dokumentaren ‘Doel’, der handlede om en lille belgisk by i baghaven til et atomkraftværk med kun 26 indbyggere.

‘Hana Korea’ får biografpremiere 20. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af