- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- De her uhyggelige sange skræmmer Soundvenues anmeldere fra vid og sans
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Roskilde 06: Gogol Bordello – hårdt arbejde for sceneteknikeren
Iklædt et ganske ejendommeligt kostume, primært bestående af et stykke mavedansertekstil med seler, startede forsangeren i dette bindegale sigøjnerpunk-ensemble det, der skulle vise sig at blive et aldeles utæmmeligt musikinferno.
Med Eugene Hütz’ klare DAMP-symptomer, som konstant udfordrede, var det gang på gang den stakkels sceneteknikers utaknemmelige tjans at genetablere den korrekte opstilling af det hærgede grej på scenen, når de uregerlige spasmer blev for omfangsrige.
De stærkt medrivende numre fra deres seneste udspil, ‘Gipsy Punks – Underdogs World Strike’, blev serveret som uimodståelige perler på en vasketøjssnor, godt hjulpet på vej af et entusiastisk, talstærkt publikum, der stadig stod med fugtige makrelrester i mundvigende fra morgenmåltidet.
For enhver tanke om, hvorvidt Gogol Bordello kunne fylde festivalens største telt på en tømmermandstung, tidlig fredag eftermiddag blev eftertrykkeligt gjort til skamme allerede fra start, når Hütz og Co. med hektiske umpa-umpa-rytmer under ‘Start Wearing Purple” kunne kigge ud over et heftigt skvulpende publikumshav. Syv stjerner til Gogol Bordello, den sidste tegner jeg selv!
Koncert.