Damon Albarn var sprællemand i front for et spillevende Gorillaz på Roskilde Festival

KONCERT. Er Gorillaz i færd med at få en renæssance? Deres nye album, ‘The Mountain’, er deres mest helstøbte i mange år. Og på Orange – otte år efter Del The Funky Homosapiens alvorlige fald under bandets koncert på samme scene – lignede de et band, der var vendt tilbage for at gøre alting godt igen.

Fra start kørte den flotte håndtegnede animationsfilm, der ledsager det nye album, på storskærmene som en vidunderlig kur mod alverdens AI-slop. Det var skønt at se Noodle som Junglebogens Mowgli, og det nye albums orientalske ledemotiv skabte en meget andægtig stemning – selvom Damon Albarn så evigt ustyrlig ud med rød hue, militærjakke og Che Guevara-broche.

Da han begyndte at synge på ‘The Happy Dictator’, understregede han hvert ord ved at vifte med sine briller, som en hyggeonkel, der skal lære ungdommen om de store sandheder.

På den apokalyptiske ‘The Last Living Souls’ var han på samme måde en tragisk figur, og det klædte den aldrende popsnedker at levere hver linje med en desperation, som sang han om dommens dag.

Den altid gavtyveagtige Albarn var en spillemand og en sprællemand, der alligevel forstod at give plads til sit utroligt velspillende band, der var piftet op med indiske instrumenter.

Det er de mange gæstevokaler, der gør Gorillaz til noget specielt, og gæsterne kom undervejs og fik overrakt spotlyset af Albarn, der dog altid holdt sig parat til næste spjæt.

Yukimi Nagano fra Little Dragon gæstede nyklassikeren ‘Empire Ants’ med en smittende lethed, der stod godt til det tunge, elektroniske beat. På crescendoet til ‘The Last Living Souls’’ var Albarn nær blevet arbejdsløs, da en korsanger lavede nogle af de mest hansbrækkende runs, jeg har hørt i en live-sammenhæng. 

Da Posdnuos fra De La Soul rappede sit vers, blev han afbrudt af Albarn, der råbte »rewind!«. Albarn var kommet for sent ind på sit vers, men gjorde et irritationsmoment til et hjerteligt indslag, da han gav sig til at rose den legendariske rapgruppes bidrag til hiphoppen. 

En ting var hitparaden, som sad lige der, hvor sangene både sejrede på velkendthed og samtidig føltes fornyede. Noget andet var den måde, det nye materiale fra ‘The Mountain’ blev vævet ind i koncerten. Albummet har ret tunge tematikker – livet, døden, efterlivet og alt det der – og det gav mulighed for at hylde de musikere, der ikke kunne være med på scenen.

Som afslutning på den afdæmpede ‘Shadowy Light’ sad Albarn på akustisk guitar sammen med bassisten og en lapsteel-guitarist og spillede melodilinjen som en stille vuggevise, imens et portræt af den nyligt afdøde indiske sanger Asha Bhosle tonede frem på skærmen.

For os, der overværede Del The Funky Homosapiens scenefald, og senere har haft et lettere traumatisk forhold til ‘Clint Eastwood’ var det solid terapi at opleve nummeret, inklusive melodika og indisk fløjte, med rapverset på bånd. Det var tegneseriebandets held, at deres univers ikke altid behøver mennesker af kød og blod.

Få frontmænd forstår at iscenesætte en stor koncertoplevelse så godt som Damon Albarn.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.