DEN NYE KÆRLIGHEDSSANG. På ’3 Boys’ er Omar Apollo faldet for en polyamorøs fyr, og det er ren lykke, lige indtil han opdager, hvor svært det egentlig er at give slip på monogamiets regler. Av, når det kommer til stykket, er Omar slet ikke interesseret i at være sammen med andre end sin fyr, men sådan har fyren det ikke, og hvad skal man så gøre?
Det er en gammel klassiker: Man forelsker sig i nogen, som elsker én tilbage, men på en anden måde end man lige håbede.
Med sådan en knibe ligger både den sure breakup-sang og den seksuelle empowerment-sang lige om hjørnet. Det kunne stilles op som et forræderi (»jeg troede det skulle være os to, men det har du ødelagt«) eller en frisættelse (»du åbnede mine øjne, og nu er jeg fri«), men Omar Apollo undgår begge de fortællinger og bliver i et forfriskende uafklaret territorium.
’3 Boys’ er ikke en sang om at finde løsninger, men snarere om at være villig til at blive i noget, selvom det ikke rigtig har fundet sin form endnu. Det polyamorøse passer måske nok ikke helt til vores hovedperson, men han har alligevel besluttet sig for at blive og se. Og hvor er det dejligt, at det ikke behøver være mere dramatisk end det.
De ubelejlige følelser
Vær ikke i tvivl, det er slet ikke nemt for Omar at være så forelsket og forvirret. Selvom alt lyder blødt og liderligt på ’3 Boys’ med de lo-fi synths og luftige basgange, er falsetstemmen dybt forpint. »I’d be emotionless all the way if I could«, sukker han, som om det kunne løse noget på nogen måde.
Omar gør nådesløst grin med sine egen forelskelse. Det er både sjovt og tragisk, den måde han gør sig selv til en slags ond og besidderisk spejling af den klassiske »du er min eneste ene«-fantasi. Er det sødt eller creepy at ville være sammen med nogen hele tiden? Han kan ikke rigtig finde ud af det, men det er sådan, han har det.
Snart er det en forelskelse, snart er det »my hand around your neck that you’re tortured by«. Trods sin charmetroldede måde at synge det hele på er han ikke bleg for at trække den slags voldsomme billeder ind, som var de taget direkte fra en Lana Del Rey-sang. Måske er det ikke tilfældigt, at introen til ’3 Boys’ minder så meget om introen til ’Blue Jeans’.
Træt af situationships
Samtidig er det svært ikke at blive blød i knæene når han synger om at falde i søvn med hovedet i skødet på sin elskede, helt tryg og tilpas i et tæt øjeblik, bare de to. Han kan have nok så mange idealer om, hvordan kærligheden bør se ud, men det ender alligevel det samme sted: Han vil helst være med sin fyr alene.
Er han virkelig besidderisk, når der jo nu kun er plads til ét sovende hoved i det skød? Det er fedt, hvordan ’3 Boys’ hopper frem og tilbage mellem de to perspektiver uden at vælge ét.
Det er både en sjældenhed i popmusikken, men også en position, der kan være svær at være i generelt i denne situationshippets tidsalder. Vi har alle sammen oplevet al for meget dobbeltspil, breadcrumbing og ghosting til ikke konstant at være bange for at blive udnyttet af dem, vi dater. Vi craver romantisk klarhed som aldrig før, og alt, hvad der lugter af tvivl, er hurtigt en trussel.
Derfor er det ekstra forfriskende, når Omar Apollo insisterer på at blive. Blive i tvivlen, blive i forholdet. Hvor meget han end brokker sig, prøver han ikke at vinde en diskussion om, hvordan kærlighed bør se ud. Han er bare lidt frustreret over, hvor svært det nogle gange kan være. Men derfor går han ikke, ikke endnu i hvert fald.
Og jeg kan altså ikke lade være med at heppe på de to. Eller tre.
Læs alle artikler i serien ‘Den nye kærlighedssang’ HER.