Ny stoner-komedie med Kristen Stewart virker som en veloplagt arvtager til ‘The Big Lebowski’ – se traileren til ‘The Wrong Girls’

Ny stoner-komedie med Kristen Stewart virker som en veloplagt arvtager til ‘The Big Lebowski’ – se traileren til ‘The Wrong Girls’
'The Wrong Girls'. (Foto: Neon)

Har de typiske stoner-komedier én ting til fælles ud over store mængder hash og hallucinationer, er det, at de er drevet af mænd.

Fra ‘The Big Lebowski’ til ‘Pineapple Express’ og Harold & Kumar er den mandlige buddy-humor dybt infiltreret i hashpibens tåger, men ikke i den kommende ‘The Wrong Girls’.

Her er det Kristen Stewart og Alia Shawkat, der forvilder sig ud på et skævt eventyr, mens de er high as a kite, som man får en god fornemmelse af i den første trailer, der netop er landet:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmen udspiller sig i Los Angeles, hvor de to bong-glade venner forvilder sig ind i en lyssky affære, der sætter deres liv på spil.

Omkring Shawkat og Stewart finder man en perlerække af komisk talentfulde spillere, fra Kate McKinnon til Kumail Nanjiani, Lakeith Stanfield, Tony Hale og selvfølgelig Hollywoods konge af marihuana, Seth Rogen.

Filmen er instrueret af Dylan Meyer, der i et interview netop har betonet, at hun aldrig før har set en stoner-komedie med kvinder i centrum.

‘The Wrong Girls’ har amerikansk premiere 14. august, mens den danske premiere endnu er uvis.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af