Liam Gallagher afviser et nyt Oasis-album – men teaser for flere koncerter næste år

Liam Gallagher afviser et nyt Oasis-album – men teaser for flere koncerter næste år
Liam Gallagher. (Foto: Shirlaine Forrest/WireImage/GettyImages)

Oasis-frontmand Liam Gallagher havde i weekenden travlt med at dele sine tanker om VM-finalens musikalske pauseunderholdning på X, men han havde også tid til at skrive med fans, sder var nysgerrige på, om der ville komme ny musik fra Oasis-lejren, nu hvor brødreparret er genforenet, og sidste års genforeningsturné er overstået.

Da én fan skrev »Nyt Oasis-album, please, please, please. Undskyld, men jeg tror faktisk et nyt album ville forandre folks liv«, svarede Liam igen:

»NEJ, jeg er simpelthen ikke parat på kritikken, hvis det ikke sælger 100 million eksemplarer i den første time, kurerer dårlig ånde og forstoppelse for hele nationen, hvis det ikke drejer tiden tilbage for Cher og noget andet lort. Lad os bare spille nogle shows og være glade, tak«.

Da en anden fan derefter spurgte, hvordan et nyt Oasis-album ville lyde, hvis det blev til noget, svarede Gallagher:

»Jeg har lyst til at tro, at det stadig ville lyde som Oasis, og at vi ikke ville blive til en gruppe elektroniske paraplyer, der desperat forsøger at følge med ungdommen, forstår du, bruv?«.

Men lad os lige vende tilbage til den afsluttende sætning fra Liams første X-svar: »Lad os bare spille nogle shows og være glade, tak«. Det lyder jo grangiveligt som at Liam og Noel tænker at ramme landevejen sammen igen. Sådan er der i hvert fald mange fans, der har tolket det.

Sidste uge, da England røg ud af VM, lod Liam også til at antyde en ny Oasis-turné i 2027. Oasis’ ‘Wonderwall’ var nemlig blevet lidt af en uofficiel temasang for det engelske fodbold-herrelandshold, så da de røg ud, skrev en bruger på X: »På plussiden kommer vi ikke til at høre den der Oasis-sang i et godt stykke tid«.

Dertil svarede Liam: »Du kommer til at høre den hele næste år, din sædboble«. Det lyder jo også som om, Liam har noget konkret i ærmet, der gør, at ‘Wonderwall’ endnu en gang bliver uundgåelig. Det ligger lige til højrebenet at forestille sig, at det vil sige endnu en turné.

Man kan jo så krydse fingre for, at Oasis i denne omgang vil have et dansk stop på turnéen. Måske Orange Scene eller Parken?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af