Poliça

Poliças sovekammerintime synthpopdebut, ‘Give Up the Ghost’, fra sidste år indeholdt en række lovlig ensartede midttemposange krydret med autotunevokal – tidens løsen, når unge, flagrende hjerter og hvileløs ensomhed i grynede storbylandskaber skal besynges.

På efterfølgeren har gruppen skruet en smule op for både tempo, bas, beats og en mere nuanceret brug af autotune-effekten. ‘Shulamith’ er en velkommen videreudvikling af forgængerens unisone farvepalet med mere varierede sangstrukturer og flere poppede omkvæd til følge.

‘Chain My Name’, den Justin Vernon-assisterede ‘Tiff’ samt den sære og foruroligende ‘Vegas’, der kulminerer i et hektisk, beatbåret omkvæd for siden at nedbrydes og fade ud som radiosignaler på afveje, sætter fint spot på Poliças udvikling med deres neonoplyste, popglinsende stemninger.

Læs anmeldelse: Poliça ‘Give You the Ghost’

De fleste af sangene har en medrivende og dynamisk kerne, men også de mere eftertænksomme numre (som den fremragende, kælent basdrevne ‘Matty’) har så opfindsomme produktioner, at albummet, selv når det dvæler, pirker til ens nysgerrighed. Channy Leaneaghs vokal er både mere nøgen og nuanceret end tidligere, fornemt eksemplificeret på ‘I Need $’.

Bandet har fået en del (også negativ) opmærksomhed for den frastødende torturvideo til førstesinglen ‘Tiff’. Videoens brutalitet demonstrerer, at Poliça laver en mere undergravende popmusik, end Leaneaghs lyse, længselsfulde toner umiddelbart lægger op til, og den kønne facade dækker ofte over bedragerisk mørke sonderinger fra parforholdets forbudte zoner.

‘Shulamith’ er et spændingsmættet, dynamisk album, hvor Poliça får skærpet deres delikate synthpop ved at skabe farligt-forførende understrømme under en poppet overflade.