PREMIERE. Én ting, som Elias Rønnenfelt og Afskum har tilfælles, er en beundringsværdig vilje til at omfavne det ukomfortable, ja, det ligefrem makabre.
Jeg har længe været fascineret af den foruroligende rolle, knive spiller i Afskums musik, hvor de dukker op igen og igen som en slags lyrisk ledemotiv i tekster, man skærer sig på. Speak daggers, kunne man kan kalde dem med Rønnfelts albumtitel fra sidste år.
»Afskum har altid været et meget personligt projekt«, fortæller Afskums Prince Askar om ‘Legionær’, et nyt samarbejde med Iceage-forsangeren, som Soundvenue har premiere på i dag, og som også fungerer som forsmag på en kommende ep.
»Nu er både jeg og August (Kulmann, red.) blevet nysgerrige på, hvad der sker, når man lukker andre mennesker ind i det univers«, lyder det videre. Det er svært at nægte, at de i Rønnenfelt har fundet den noget nær ideelle kunstner til det eksperiment.
Kærlighedsbrev til undtagelsestilstanden
På ‘Legionær’ mødes de på hjemligt, men karakteristisk ukomfortabelt territorie: Nemlig »der, hvor hjertet går i krig«, som det lyder i omkvædet – slagmarken, som Rønnenfelts sange så ofte har genbesøgt fra det tidlige sideprojekt med den sigende titel War til sene solosange som ‘Soldier Song’.
‘Legionær’ er et kærlighedsbrev til undtagelsestilstanden. »Elitære mentaliteter / Det’ bare symptomer på det syge, der er imellem os«, synger Rønnenfelt med det, jeg tolker som en slet skjult fascination af kamppladsen, hvor det syge samfunds elitære mentaliteter er sat ud af spil, og det autentiske menneske bryder ud.
Det er ambivalent, ukomfortabelt og dragende på samme tid, ligesom Afskums åbningsvers med udtrykket »soldaterlykke« og omkvædet, hvor de i romantisk enstemmighed synger om at stå på vagt »som et paramilitær«, er det.
Jeg kommer til at tænke på Leonard Cohens ikke nødvendigvis vildt pirrende invitation: »Why don’t you come on back to the war? Don’t be a tourist«. Eller på ‘Brothers in Arms’, hvis den havde mere kampgejst.
Åbenlys fascinationsfaktor
Ligesom Afskum og Rønnenfelt rent lyrisk har fundet fælles grund – ingen knive, men masser af skydevåben – har de det også musikalsk. ‘Legionær’ er et enormt velafbalanceret møde mellem det akustiske, meget rustikke univers, der præger en stor del af Rønnenfelts solomusik, og den elektropumpede eksplosivitet, som Afskum dyrker.
Jeg er ret betaget af den skingre, klagende synthesizer, der svæver ildevarslende bag guitarerne som en politisirene dæmpet af et lukket vindue.
Og af Prince Askar og Rønnenfelts stemmer, der på trods af deres betydelige individuelle skævheder formår virkelig at understøtte hinanden. I omkvædet opstår en harmoni mellem førstnævntes buldrende basklang og sidstnævntes plagede snerren, som jeg næsten vil betegne som smuk.
En sidste åbenlys fascinationsfaktor ved ‘Legionær’ er at høre Rønnelfelt synge på dansk for første gang siden Iceages 2013-sang ‘Rodfæstet’. Mange musikere taler om, at man ved at synge på sit modersmål kan nå ind til en nærmest privat intimitet, man lettere undslipper på engelsk.
Men jeg tror, at Rønnenfelt og Afskum ville være lige enigmatiske, uanset hvilket sprog de sang på.
‘Legionær’ udkommer officielt på streaming i morgen fredag 11. september.