Efter aktuel genistreg: Han kan meget vel være den største serieskaber i nyere tid

Han har lavet tre af de bedste serier gennem tiden. Og lige nu er han godt i gang med sin fjerde. Er det tid til, at vi kroner Damon Lindelof som tv-verdenens konge?
Efter aktuel genistreg: Han kan meget vel være den største serieskaber i nyere tid
'Lanterns'. (Foto: HBO Max)

THE GOAT. Hvordan vurderer man, hvem der er den største serieskaber nogensinde?

Det er naturligvis ikke en eksakt videnskab.

Hvordan holder man genredefinerende maskiner som sitcom-trailblazeren Norman Lear, retsguruen bag ’L.A. Law’, ’Ally BcBeal’ og ’Big Little Lies’ David E. Kelley eller navnkundige Shonda Rhimes (’Grey’s Anatomy’, ’Scandal’, ’Bridgerton’) op mod singulære genier som David Lynch, Lena Dunham, David Chase eller Matthew Weiner med kun én væsentlig serie på cv’et, som til gengæld ændrede alt (’Twin Peaks’, ’Girls’, ’The Sopranos’ og ’Mad Men’, skulle man være i tvivl).

Begrænser vi os til det lidt udflydende begreb ”i nyere tid”, kan man for sportens skyld skille fårene fra bukkene ved at kigge på, hvem der har lavet mindst tre serier, der virkelig står tilbage med kvalitet fra allerøverste skuffe.

Det udelukker en ellers frygtindgydende stærk liste af folk som:

Armando Iannucci (’The Thick of It’, ’Veep’), Mike White (’Enlightened’, ’The White Lotus’), Phoebe Waller-Bridge (’Fleabag’, ’Killing Eve’), Graham Yost (’Justified’, ’The Americans’),  Jenji Kohan (’Orange Is the New Black’, ’Weeds’), Howard Gansa og Alex Gordon (’24’, ’Homeland’), J.J. Abrams (’Alias’, ’Lost’), Alan Ball (’Six Feet Under’, ’True Blood’), Brad Ingelsby (’Mare of Easttown’, ’Task’), Jill Soloway (’Transparent’), Jesse Armstrong (’Peep Show’, ’Succession’), Chuck Lorre (’Two and a Half Men’, ’Big Bang Theory’), Dan Harmon (’Community’, ’Rick and Morty’) og Noah Hawley (’Fargo’, ’Legion’).

Hvorefter vi har en lille eksklusiv klub tilbage.

Andenpladsen gør ondt at stryge

Dernæst vil jeg strege Ryan Murphy (’Glee’, ’American Horror Story’, ’Monster’, ’Pose’, ’Feud’ og cirka tusind andre), Taylor Sheridan (’Yellowstone’, ’1883’, ’Landman’ osv.) og førnævnte Rhimes, fordi de er blevet deres eget manuskriptindustrielle kompleks af hurtigkværnende tv-foder snarere end leverandør af stor fortællekunst. En kontroversiel beslutning? Lev med det.

Herefter vil jeg udelukke tre navne mere. Den ene er Vince Gilligan, der med ’Breaking Bad’ og ’Better Call Saul’ skabte to tv-historiske hovedværker og senest fulgte op med ’Pluribus’, som godt nok blev modtaget som verdens ottende vidunder, men hvis langsigtede ry jeg gerne lige vil se ikke falde pladask til jorden, før vi løfter den op til den slags højder.

’Breaking Bad’ og spinoffen er desuden skåret af samme unikke stykke, hvilket vel også er lidt snyd?

Den anden er listens klart friskeste navn, nemlig Elizabeth Meriwether, som slog igennem med komedieklassikeren ‘New Girl’ og siden bare har holdt voldsomt højt niveau også i dramaregi med ’The Dropout’, ’Dying for Sex’ og helt aktuelt ’Furious’. Deciderede klassikere vil man dog trods alt ikke kalde de sidste tre. Det bliver endestationen for hende også.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den tredje er Mike Schur, der med ’The Office’ og ’Parks and Recreation’ skabte uforglemmelige institutioner i det amerikanske komedielandskab for at følge op med de mindre, men ligeledes glimrende ’Brooklyn Nine-Nine’ og ’The Good Place’. Sikke et bundniveau!

Vi har nu to mænd tilbage i dette meget lange VM i showrunners, som ingen har bedt om. Og selvom det gør personligt ondt, må David Simon nøjes med andenpladsen. Den tidligere krimijournalist nytænkte politigenren med ’Homicide’, før han lavede den bedste tv-serie nogensinde med ’The Wire’, og han har derudover skabt otte i sandhed fantastiske fortællinger om det amerikanske systems fejlbarlighed, fra ’Generation Kill’ til ’Treme’ og senest ’We Own This City’.

Man kan dog argumentere for, at alle serierne efter ’The Wire’ blot fortsatte i samme nidkært realististiske rille og ikke på samme måde vil gå over i historien som selvstændige værker.

Dermed er der kun ét navn tilbage på listen. Og vinderen er …

Fra ’Lost’ til ’Leftovers’

… Damon Lindelof!

Den 53-årige amerikanske manuskriptforfatter er aktuel med en serie, som efter de første fem afsnit tegner til at blive den mesterlige fortælling, der sender ham ind over målstregen i den gule tv-trøje.

For hvis ’Lanterns’ slutter i samme sublime tråd som hidtil, har han lavet hele fire enestående serier:

Mysteriedramaet ’Lost’ blev lanceret som en J.J. Abrams-serie, da den kom ud i 2004. Men det var Damon Lindelof, der var den gennemgående hjerne bag som en af seriens originale skabere sammen med Abrams og Jeffrey Lieber og som showrunner hele vejen frem mod den omdiskuterede finale sammen med Carlton Cuse.

‘Lost’. (Foto: ABC)

ABC-serien var en banebrydende succes på amerikansk flow-tv. Serien om en gruppe overlevende efter et flystyrt på en mystisk ø i Stillehavet byggede afhængighedsskabende sit mysterium op via pirrende ledetråde og cliffhangers, samtidig med at den introducerede et karismatisk karaktergalleri. Overlevelse, intriger og mystik i skøn forening.

Selvom forfatterne mistede overblikket i de sidste sæsoner, har mange siden forsøgt at emulere denne krydsning. Men da serien sluttede i 2010, var Lindelof så træt af tv, at han aldrig ville lave en serie igen.

Så han prøvede kræfter med filmmediet med blandet held: manuskripter til storfilm som ’Cowboys and Aliens’, ’Prometheus’, ’Star Trek’, ’World War Z’ og ’Tomorrowland’.

Carrie Coon i ‘The Leftovers’. (Foto: PR)

Lindelofs tålmodige karakter- og worldbuilding og forkærlighed for fortællemæssige overraskelser står dog bare bedre til det lange serieformat. Og heldigvis læste han stortudende Tom Perottas bog ’The Leftovers’ på et fly og besluttede sig nærmest på stedet for at lave en serie ud af den.

Hans tv-udgave af dem postapokalyptiske roman fik premiere på HBO i 2014. Første sæson var lovende, men også en tungsindig affære om en verden, hvor to procent af klodens befolkning er forsvundet.

Men anden sæson var et mesterværk. Pludselig var Lindelofs legesyge uforudsigelighed tilbage, og flere afsnit åbnede så svimlende uventet, at det ikke var set siden … ’Lost’.

Kan hans bedste serie overgås?

Lindelof er vokset op på en kur af George Lucas, Steven Spielberg og Stephen King, og hans forkærlighed for genre og højkonceptuelle historier kom for alvor til udtryk i hans næste serie fra 2019, tilsat et gigantisk forventningspres: En HBO-udgave af Alan Moores ikoniske graphic novel ’Watchmen’.

Zack Snyder havde efter de flestes opfattelse knækket halsen på sin filmatisering i 2009, og fans var nervøse for, om forlæggets vilde ideer igen ville blive for overfladisk behandlet i den nye bearbejdning.

Men Lindelof leverede på ny. ’Watchmen’ ikke blot levede op til tegneserien, den gjorde den til sin egen med en fortolkning, der var både forfriskende kompleks og fuld af twists. En åbenbaring, selv hvis man ikke kendte til Moores udgangspunkt. Blandt blå rumvæsener og overnaturlige kræfter fandt han ind til kernen af både figurerne og fortællingens fremdrift.

Regina King i ‘Watchmen’. (Foto: Mark Hill)

I et interview med Soundvenue fra 2019 sagde Lindelof, at han aldrig ville komme til at lave en serie, der er lige så god som ’Watchmen’.

Det er muligvis rigtigt. Men han er godt i gang med at forsøge.

I hvert fald føles D.C.-serien ’Lanterns’ som et friskt og jordnært pust i en superheltetræt verden. Den lægger aldrig skjul på det overnaturlige element – plottet roterer således om mordet på en flok rumvæsener forklædt som mennesker – men er rodfæstet i forholdet mellem den mildest talt uperfekte Green Lantern (en perfekt Kyle Chandler) og hans påtvungne lærling, John Stewart (talentfulde Aaron Pierre), båret af stærke western- og krimikomponenter.

Hovedpersonernes had/kærligheds-kemi er sprudlende, og Lindelof lykkes på utrolig vis at gøre seeren interesseret i superheltemytologi, selvom man på tværs af årtier med Marvel, D.C. og ’The Boys’ jo vitterligt føler, man har set alt.

Lindelof finder sin egen vej via en stærk menneskelig origin story og karakteristisk uforudsigelige flashbacks, der åbner sluserne til karakterernes indre i nye retninger.

Mens alt for mange serier i dag forfalder til banale cliffhangers, flashforward-teasers og who did it-værktøjer for at holde seerens interesse, er der en helt anden original vinkel på Lindelofs setups. De føles dybt integreret i både temaer og personudvikling.

Lindelofs serier kan tillade sig at gå langsomt frem, fordi der konstant er noget at være nysgerrig på – svar, man higer efter – og fordi han tager gigantiske historiemæssige chancer. Det hæsblæsende femte afsnit ‘Lanterns’ fra denne uge viser, at Lindelof aldrig er bange for at gå til yderligheder.

Fra action til croquis

Damon Lindelof er faktisk det ultimative gadekryds mellem Spielberg og sit andet store forbillede, David Lynch.

Han er således en sublim konventionel fortæller, der skaber en potent fremdrift, hvor man glæder sig til næste afsnit (hvor tit sker det lige i dag?), mens han samtidig tør dyrke de aparte what the fuck-øjeblikke

Tag blot scenen fra fjerde afsnit ’Lanterns’, hvor vores to helte bliver fanget i et intenst intrusion-forsøg hos en lokal vigilante-ranch-ejer for få sekunder efter at ende i en akavet komisk croquis-situation, hvor John Stewart skal tegne den veludrustede cowboy uden en trevl på kroppen. Hvor kom det lige fra!?

Samtidig adresserer Lindelof og hans ’Lanterns’-hold racespørgsmålet i USA, ligesom han gjorde det overbevisende i ’Watchmen’. Han er nået langt siden ’Lost’-optagelserne, hvor flere skuespillere med minoritetsbaggrund oplevede en racistisk tone og at blive overset til fordel for de hvide hovedroller.

‘Lanterns’. (Foto: HBO)

Lindelof har taget kritikken til sig og erkendt, at det skete på hans watch. Og den helt store udvikling fra ’Lost’ til hans tre serier for HBO er, at der nu virkelig er tematisk bund under de pirrende mysterier og labyrintiske plots, godt understøttet af de forfatterrum og instruktørteams, han sætter sammen til sine serier.

Som da han spottede senere ’American Fiction’-instruktør Cord Jeffersons arbejde på ’Master of None’ og hyrede ham til at samarbejde om ’Watchmen’. Det partnerskab søsatte seriens omdiskuterede og opsigtsvækkende afsæt i massakren på sorte amerikanere i Tulsa i 1921.

Det skal selvfølgelig nævnes, at også Damon Lindelof har fejlet. I 2023 floppede han fælt med science fiction-serien ’Mrs. Davies’, som Soundvenues anmelder gav én sølle stjerne og kaldte »en tom tryllekunst«. Serien blev da også lukket efter første sæson.

’Lanterns’ er i den forstand et comeback. Men først og fremmest er det endnu en central hegnspæl i amerikansk populærkultur, og dem har den amerikanske forfatter altså nu plantet fire af på lidt over 20 år.

Nu skal Lindelof lige lande sin aktuelle HBO-serie. Samtidig har han sandsynligvis mange gode år tilbage i sig. Måske kan han stadig nå at overgå sig selv. Så vil han ubestridt blive tv-verdenens GOAT.

’Lost’ kan ses på Disney+. ’The Leftovers’, ’Watchmen’ og ’Lanterns’ kan ses på HBO Max.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af