Hvert eneste år mogger spanske Primavera Sound stort set alle andre europæiske festivaler med et lineup, der byder på, ja, stort set alle, man realistisk set kunne håbe på at se på en europæisk festival.
I år er ingen undtagelse, hvilket denne liste burde understrege. Her er er lidt af det hele: pop i verdensklasse, hiphoppens største it-girl, legendarisk folkmystik.
Og så har vi end ikke fundet plads til de navne, der enten lige har besøgt danske festivaler, eller som allerede er annonceret til næste år: Fontaines D.C., FKA Twigs, Arca, Caroline Polachek, Turnstile, Underscores.
Navne, som på Primavera bare er enkelte blandt mange imponerende, misundelsesværdige bookinger.
Her er 10 kunstnere, vi håber også finder vej til danske festivaler.
Hayley Williams
Hayley Williams udgav sidste år sin tredje og hidtil bedste soloplade, ’Ego Death at a Bachelorette Party’.
Vi udnævnte afslutningsnummeret ’Parachute’ til en af årets bedste bedste internationale sange og skrev, at hun muligvis »aldrig har lydt bedre end i det tårefyldte andet vers«.
Det er ikke frygteligt længe siden, at Paramore-forsangeren gæstede Poolen i København. Koncerten blev dog ekstremt hurtigt udsolgt, så vi er stadig nogle, der godt kunne tænke sig en chance til!
Kim Petras
Det er seks år siden, at det tyske popfænomen Kim Petras spillede sin hidtil eneste koncert i Danmark.
Siden da har hun udgivet et gigantisk hit i form af Sam Smith-samarbejdet ’Unholy’, ligget i åben krig med sit pladeselskab og udgivet karrierens bedste album, ’Detour’.
’Detour’ er et dystert, beskidt og erotisk totalkaos. Det er musik, der på én gang lyder som 00’ernes electroclash og som ren futurisme. Og som snildt kunne blive lige den klubbede pop-eksplosion, alle festivaler har brug for.
Tinashe
Tinashe har spillet i Danmark for relativt nylig, men har siden udgivet et af årets stærkeste popalbum. ’Popstar’ er desuden det bedste, mest dristige (og hypede) album vi har fået fra Tinashe nogensinde.
Lydbilledet spænder fra hendes klassiske glatte r’n’b til percussiv, næsten avant-garde pop, og tekstuniverset har vi kaldt »den mest succesfulde ophøjelse af brainrot-indhold til kunst, vi hidtil har set«.
Doechii
Det er svært ikke at blive spekulativ, når Doechiis navn pludselig dukker op på Primavera-plakaten. Mon det betyder, at et af disse års mest imødesete debutalbum endelig er på trapperne?
Det ville være prikken over i’et efter 2024’s stærke mixtape, ’Alligator Bites Never Heal’, og 2025’s overlegne Orange Scene-koncert, hvor hun understregede, »hvorfor hun på blot et år har opnået hiphop-it-girl status«, som vores anmelder formulerede det.
Robyn
Robyn spillede Royal Arena tidligere i år, hvor vores anmelder skrev, at hendes koncert var »befriende menneskelig«, og at »det var svært ikke at blive revet med af en performer, der levede sig så meget ind i musikken«.
Når vi også har hende med på listen her, skyldes det, at Robyn ikke været på en dansk festival siden 2019, og hendes følelsesladede elektropop serveres næsten bedst i den eufori, der kan opstå under en festivalkoncert.
Vashti Bunyan
Det er ikke mange muligheder, man får for at opleve den 81-årige folklegende Vashti Bunyan, der sidst gæstede Danmark i 2018 og kun spiller enkelte koncerter om året.
Bunyan er en mystisk, hemmelighedsfuld skikkelse i musikhistorien. Hendes sange er små gennemsigtige portaler ind i en verden, hvor alt er lys og luft.
Det stod klart, da hun for nylig lånte sin forunderlige stemme til den elektroniske producer Sega Bodega, en af mange yngre artister, der nævner hende som forbillede. Forhåbentligt kan man også snart opleve det på en dansk scene.
Phoebe Bridgers
Mange af os har savnet Phoebe Bridgers i lang tid. Nu er hun tilbage med sit første album i seks år, ‘Lost Weekend’, som vores anmelder kaldte »et smukt, uperfekt album, der vokser ved hvert eneste nye lyt«, der i øvrigt viste, hvorfor hun er »en af sin generations stærkeste sangskrivere«.
Der er stadig mulighed for at fange hende i Royal Arena til december, men lad os være ærlige: Kan man egentlig få nok Phoebe Bridgers?
Adéla
Et af årets helt store popgennembrud må uden tvivl være slovakiske Adéla, der trådte i karakter som solist efter af være blevet elimineret fra ’Dream Academy’, Netflix-showet, der ligger til grund for k-popgruppen Katseye.
Med en unikt bramfri personlighed, skrigende pink hår og unægtelige ørehængere som ’Nicole Kidman’ og ’Ain’t in LA’ er hun blevet et af popkulturens uundgåelige samtaleemner.
Adéla spiller sin første danske koncert til januar i et for længst udsolgt Amager Bio. Men man må håbe, at hun også finder vej til en større scene.
Sophia Stel
I år havde Danmark besøg af A24 Musics første signee, Mark William Lewis, så det ville være passende, hvis vi næste år fik pladeselskabets seneste satsning, Sophia Stel.
Hun har allerede varmet op for Lorde på dennes ’Ultrasound’-turné og udgiver næste uge sit debutalbum, ’The Greatest Album of All Time’.
Om det bliver det, vil vise sig, men de fire singleforløbere er en ret fremragende blanding af triphop og hyperpop, der lidt giver følelsen af at stå på klubben og blive ramt af en pludselig melankoli.
Kelsey Lu
Med undtagelse af en enkelt optræden på Søpavillonen i København i 2019 har den amerikanske artpopstjerne og cellist Kelsey Lu aldrig spillet i Danmark.
Men med dette års episke kammerpop-værk ‘So Help Me God’ burde tiden være inde til, at en dansk festival endelig lægger scene til en af musiklandskabets sande excentrikere.
Ja, det er en besværlig musik, der ikke giver ved dørene. Men på den rette scene kunne det også snildt blive en af de altomsluttende totaloplevelser, man husker længe efter, festivalsæsonen er slut.